Da jeg var dreng i barndommens landsby, fik vi en smule lommepenge , som vi selv kunne råde over. Det forventedes dog, at vi puttede dem i sparebøssen, den lille, røde postkasse.
Men der var nogle få andre muligheder for at tjene penge. Jeg fangede muldvarpe hos alle naboerne og fik 25 øre pr. styk. Jeg samlede kartofler hele efterårsferien og tjente en formue. Desuden var der et par år, hvor den lokale gartner/planteskole havde storproduktion af hvidtjørn, og de blev sået. Altså kunne han bruge tjørnebær i uendelige mængder, og det var børnearbejde, helt frivilligt. Jeg husker ikke, hvor meget jeg tjente, men jeg tænker på det i denne tid, hvor mine tjørnetræer bugner af frugter som aldrig før: Tænk, hvis der havde været så mange dengang, da man brugte dagevis på at kravle rundt i træerne, inden der var en sækfuld – og i tilgift havde stukket sig på tornene overalt.
