Mange kystnære købstæder har tidligere fejret fastelavn ved at trække en båd rundt i gaderne. Der kunne være faner, musik, klovne, en vingud og en admiral i følget, som samlede ind til gode formål.

Fastelavnsbådene er en glemt tradition

Frantz Howitz' morfar er klovn nummer to fra venstre på billedet, der er taget i slutningen af 1930'erne. De frække klovne jagtede alle tilskuerne – kvinder som mænd – for at kysse på dem med store, røde læber. Foto: Fotograf ukendt
Frantz Howitz' morfar er klovn nummer to fra venstre på billedet, der er taget i slutningen af 1930'erne. De frække klovne jagtede alle tilskuerne – kvinder som mænd – for at kysse på dem med store, røde læber. Foto: Fotograf ukendt
Lyt til artiklen

Når man rydder op i sine gemmer, kan der dukke ting frem, man for længst havde glemt. Således fandt jeg i en kommodeskuffe et foto, jeg har efter min morfar og mormor, der boede og levede et langt liv i Bogense. Hvad historien bag fotoet er, fik jeg aldrig nogen forklaring på. Min morfar var ikke den, der fortalte om sit liv.

På fotoet, der er taget engang i slutningen af 1930’erne, ser man min morfar i en karnevalssituation foran det, der dengang var Sophus Jensens købmandsgård på hjørnet af Adelgade og Østergade i Bogense. Han står som nummer to fra venstre i forreste række udklædt som en ud af tre klovne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her