Det kan være grumt at være barn, og det har de fleste glemt eller fortrængt, når de bliver voksne. Det må have været særlig grumt at være lille Niels, der blev født i 1911. Hans mor var ganske vist succesforfatter og tilhørte den københavnske avantgarde, tilhænger af kvindefrigørelse og selvstændighedsfremmende børneopdragelse, men hun var en elendig mor. Og hun havde valgt at få sit fjerde barn, Niels, uden at være gift med barnefaderen, der også var en kendt forfatter.
Deres stormomsuste forhold var samtaleemne ved borgerskabets middagsborde i København i flere år, men nu var det endegyldigt slut, og frugten af det voksede op i en dysfunktionel familie som ’uægte barn’. Der var ganske vist tre ældre halvsøskende, som tog sig af den lille dreng hjemme, men de gik undertiden også for lud og koldt vand, når deres mor var rejst væk eller skulle skrive et skuespil færdigt og ikke måtte forstyrres. Og rundt om familien i det pæne Østerbro-kvarter gik snakken.
