Ilden bredte sig med rivende Fart i de brændbare Stoffer, som var oplagrede i Bygningen, nemlig Lyngmel, tørret Blod, Affald, Sukkermelasse og Sække. Som glødende Lava styrtede det brune Mel ud af de aabnede Porte og op af Bygningen steg uafbrudt en glødende Regn af Ildgnister, som dalede ned paa Skurernes Tage …«.
Branden på A/S De Danske Blodmøllers fabrik på havnen i Fredericia udbrød sent lørdag aften 14. juni 1919, og den mægtige brand lyste op over hele byen. Flere tusind folk strømmede i nattens løb til for at se branden. Det var nu ikke, fordi fredericianerne var kede af det. Allerede om mandagen opfordrede en borger i avisen til, at man stod sammen og forhindrede en genopbygning, »saa vi kan være sikre paa ikke mere at skulle havde Gasmasker paa i vore Huse«. Opfordringen var henvendt til »alle de, der har lidt under de ubehagelige Uddunstninger fra den gamle Mølle«.
