0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blodmøllen i Fredericia

Et gammelt foto af en tankvogn i Fredericia åbner for en lidet udbredt og nu helt glemt branchebetegnelse: blodmøllen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Foto i Scandias arkiv i Rigsarkivet.
Foto: Foto i Scandias arkiv i Rigsarkivet.

Blodmøllens tankvogn set på baneterrænet i Fredericia. Efter sigende var den blodrød, men anvendtes kun til flydende sukkermelasse.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ilden bredte sig med rivende Fart i de brændbare Stoffer, som var oplagrede i Bygningen, nemlig Lyngmel, tørret Blod, Affald, Sukkermelasse og Sække. Som glødende Lava styrtede det brune Mel ud af de aabnede Porte og op af Bygningen steg uafbrudt en glødende Regn af Ildgnister, som dalede ned paa Skurernes Tage …«.

Branden på A/S De Danske Blodmøllers fabrik på havnen i Fredericia udbrød sent lørdag aften 14. juni 1919, og den mægtige brand lyste op over hele byen. Flere tusind folk strømmede i nattens løb til for at se branden. Det var nu ikke, fordi fredericianerne var kede af det. Allerede om mandagen opfordrede en borger i avisen til, at man stod sammen og forhindrede en genopbygning, »saa vi kan være sikre paa ikke mere at skulle havde Gasmasker paa i vore Huse«. Opfordringen var henvendt til »alle de, der har lidt under de ubehagelige Uddunstninger fra den gamle Mølle«.

Mange var enige i, at lugten fra blodmøllen var utålelig. I løbet af sommeren blev der iværksat en underskriftindsamling imod genopbygning af fabrikken, og da der godt 14 dage efter branden blev holdt et protestmøde, var der samlet 1.100 underskrifter fra det nærmeste kvarter omkring blodmøllen. Ved protestmødet var der flere ivrige talere, og en af dem, tømrermester Albert Jensen, gjorde det klart, at fabrikken måtte flyttes. »Lad Strib faa Møllen. Naar Skatten falder derovre, bør Beboerne ogsaa have Stanken«, sagde han. Direktøren for blodmøllen boede nemlig i Strib og betalte skat i den lille sognekommune på det nordvestlige Fyn. Kort sagt: En sammenhæng mellem skatteindtægt og stank måtte være rimelig.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.