Ingen kunne se på den, at den havde plukveer det meste af dagen, men engang i løbet af natten gik den over i markens fjerneste hjørne, lagde sig ned og pressede sin kalv ud i løbet af en halv times tid. Så rejste koen sig omgående og slikkede fosterhinderne af kalven, hovedet først. Efter 5-10 minutter forsøgte kalven at rejse sig, men benene vaklede, og den faldt igen, mens koen slikkede og slikkede. Til sidst lykkedes det at komme op på alle fire, og kalven stolprede hen til bagenden af koen med hovedet søgende under koens tykke mave, og i løbet af ingen tid fandt den det struttende yver og en højspændt patte, og så drak den komælk for første gang i sit kalveliv, den drak og drak, skiftede mellem alle fire patter, og da den var færdig, lagde den sig ned, mens livet voksede i den, lukkede de store sorte øjne og sov dybt.
Koen lagde sig ved siden af og fødte moderkagen, der også kaldes efterbyrden eller ’skarnet’. Den bliver ædt i løbet af få timer af krager, ravne, musvåger og glenter. Koen var lysvågen, ørerne strittede i alle retninger, for det er den farligste time – det er nu, fjenderne, løven, ulven, hyænen, kan slå til. En nyfødt kalv har ikke en chance.
