Hele tre antikvariater meldte udsolgt. Mens der stadig var nedlukning, havde en fødselar ønsket sig ’På sporet af den tabte tid’, men da jeg gik fra dør til dør, sagde boghandlerne, at hele byen var fordybet i netop den klassiker. Interessant, fordi også jeg havde tænkt, at al den ekstra tid, der kom af det aflyste sociale liv, burde bruges på netop Proust, som står på en tænkt liste over noget, man skal gøre engang.
Men eftersom rygtet siger, at forfatteren bruger flere hundrede sider på at tygge en enkelt kage i sig på mindful vis, havde jeg ræsonneret, at en antikvarisk version måske var det bedste, ifald man nu gik død i det. Hverken fødselaren eller jeg fik bogen ved den lejlighed.




























