Bip-bip-bip. Alarmen oppe i mit hoved går i gang, så snart jeg ser en yngre person i voksenflyverdragt stå stille med ansigtet imod færdselsretningen længere fremme ad fortovet. Hvis hun har et clipboard under den ene arm og vinker barnagtigt til folk med den anden for at få deres opmærksomhed, går jeg i fuldt alarmberedskab. Så er det nemlig en facer, som sælger godhed på gaden, og det skal jeg ikke have noget af.
Nogle gange er der flere af dem, og så vælger de typisk at stille sig i tre- eller firebackkæde hen over en gågade, for at ingen skal slippe igennem uden som minimum at blive stoppet og spurgt, om de ved, hvad en isbjørn vejer.




























