Lyt til artiklen
Man skal lære, så længe man lever. Sådan lyder et mundheld, og det handler ikke om livslang læring i fagforeningsmæssig efteruddannelsesforstand. Så vidt denne hattebærende klumnist er orienteret, henviser talemåden til det forhold, at verden er så rig, stor, forunderlig og uforudsigelig, at man aldrig bliver helt klog på den for alvor.
Den vil, indtil man drager sit sidste suk, vedblive med at overraske. Hvilket er en stærkt medvirkende årsag til, at det – når altså ikke lige man skal betale restskat eller have foretaget rodbehandling – er udbytterigt og bestandigt vederkvægende at have sin, slentrende eller taktfaste, gang på planeten.
