Hver by har sin original og hvert sogn sine særlinge, men der bliver stadig færre af dem. I hvert fald synes der at være udbredt enighed om, at der var flere, dengang verden var mindre strømlinet, og julen mere hvid. Jeg tænker på de typer, som skiller sig ud i gadebilledet, og om hvem man kan sige, som Johannes V. Jensen gør om den himmerlandske ener Tordenkalven, at han var »kendt af Alle, uden at nogen vidste rigtig Besked om ham alligevel«.
Den første, jeg kommer til at tænke på, er en særdeles overrislet herre, jeg jævnligt kørte i bus med i min aarhusianske barn- og ungdom. Han var ganske nydelig, så vidt jeg husker altid klædt i lodenfrakke, og talte meget kultiveret, men også så meget og så højt, at det var tydeligt, han havde fået mere end én tår over tørsten.
