Lyt til artiklen
En sen aften i 2009 sidder jeg på direktionskontoret i en mellemstor virksomhed i et industrikvarter i Ballerup. Jeg er i mit første job i en kommunikationsafdeling – det vil sige det, der plejer at være en afdeling. Hele afdelingen er nemlig i kølvandet på finanskrisen blevet reduceret til kun at bestå af mig, og jeg er blevet en art personlig assistent for direktøren og har fået ansvar for kommunikation, hr, strategi og alle de andre ting, der – populært sagt – er røget ned mellem alle de tomme stole.
»Jeg ved godt, det ikke føles sådan lige nu. Men de gode tider kommer igen«, sagde direktøren, mens vi sad ansigt til ansigt på hver sin side af hans skrivebord på førstesalen. Jeg selv noget slukøret.
