Lyt til artiklen
Som en katastrofe i slowmotion kan jeg følge med i hele processen fra mit skjul under dynen i sofaen. Jeg kan se, hvordan solen kravler ind gennem vinduet. Først forsigtigt, så kraftfuldt, for til sidst at sende sin lyskegle direkte mod mit tændte fjernsyn, så skærmbilledet sløres, som havde denne livgivende stjerne sat en kæmpestor fed fedtfinger lige på mit tv.
Det er den værste følelse, jeg kender til. Måske lige bortset fra angst og frygt og sult og kærestesorger og at slå sin lilletå ind i bordbenet og ... o.k., måske er det ikke den værste følelse, jeg kender, men det er i hvert fald en rigtig dårlig følelse.
