GAKKELAK.DK Netbrugere diskuterer aktuelle emner (hvis de ellers kan komme til det for de mange firmaer, der stadig oftere blander sig i netdebatter). 03.07.10 kl. 17.09'Camillapigen' Zynz bare det er helt enormt ztrengt, at bankerne ikke vil låne penge ud til de unge! Jeg har lige været henne i min bank for at låne 20.000 kroner, for ellerz kan jeg ikke komme med mine veninder til Zunny Beach zenere på zommeren og til Ibiza i efterårzferien. Men ham der zlipzefyren henne i banken zagde bare: »Camilla, du har gået i gymnaziet i zekz år, og du har ikke engang noget fritidzjob, hvordan zkulle vi zå kunne låne dig zå mange penge?!«. Hallooooo!!!! Ved han ikke, at ungdommen er Danmarkz fremtid? Og er det måzke min zkyld, at jeg er blevet fyret zom zervitrize i Zticks’N’Suzhi på grund af de dér nedzkæringer?? Hvad er det for et nederen zamfund, vi har zkabt??? 03.07.10 kl. 17.10Troels_Halholm@assentoftognærmesteomegnssparekasse.dk Hej Camilla! Hørte lige tilfældigt om dit problem og vil ikke undlade at nævne, at vi i Assentoft & Nærmeste Omegns Sparekasse netop nu kan tilbyde en UngDrukrejseKonto, hvor du til blot 67,3 procent i årlig rente kan låne op til 30.000 kroner. Hvis dette har din interesse, skal du bare kontakte en af vores bankrådgivere, så skal han nok give dig råd til lidt af hvert ;-). Kh Troels 03.07.10 kl. 17.10bolsjefar Det er min erfaring, at mange unge piger har svært ved at finde ud af det med økonomien, og jeg har derfor besluttet at tilbyde noget privat rådgivning på netop dette område. Du er meget velkommen til at deltage. Jeg havde tænkt mig at starte med en kort indføring i, hvad renter er for en størrelse, og derefter kan vi jo prøve at føle os frem til, hvordan vi skal fortsætte.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























