ATS: Fordele ved at gøre Henrik Sass til gruppeformand

Lyt til artiklen

VOR POLITISKE QUIZ Hvorfor hedder det tyvetyve-planen? Se svaret nederst i Organet!FORDELE VED AT GØRE HENRIK SASS TIL GRUPPEFORMAND1. Hvis han ikke selv kan banke folketingsgruppen på plads, har han venner, der kan gøre det. 2. Han kan skaffe billig mad til gruppemøderne fra Café Vanilla i Køge. 3. Han er ikke et ubeskrevet blad. For eksempel ligger PET inde med adskillige dokumenter om ham. 4. Den hidtidige gruppeformand, Mogens Jensen, kan i fremtiden helt hellige sig arbejdet med at lave Poul Nyrup Rasmussen-parodier samt instruere Folketingets årlige julerevy. 5. Så er der vist ikke flere fordele PRIVATE SKAL SIKRE FORTIDSMINDER I bestræbelserne på at sikre Danmarks fortidsminder forsøger man nu at få private til at tage ansvar for fortidsminderne. Blandt dem, der allerede har tilbudt hjælp, er Dansk Folkedragtsparti, som har dannet Foreningen til bevarelse af Jesper Langballe. FILMSNYDT Filmmedarbejderforeningen har valgt at foretage en mindre ændring af Bodilstatuettens udseende, efter afsløringer af, at skuespilleren Bodil Ipsen, som lægger navn til Bodilprisen, havde nazisympatier. HVÆSERBREVE:TRIST MISFORSTÅELSEEva Iversen, Nonsensgade 4, kælderen tv. Jeg blev så glad, da jeg for nylig hørte, at Vladimir Putin omsider var indsat. Men så hørte jeg, at det var som præsident. SVAR PÅ POLITISK QUIZ Fordi den er stjålet fra den tidligere regering.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her