SALAFIST.DK181212 kl. 17.37Af Ali32 Er der noen friske jihadister? 181212 kl. 17.42Af Ali411 Wallah, min bror! Vil du starte, eller skal jeg? 181212 kl. 17.43Af Ali32 Det må du gerne! 181212 kl. 17.57Af Ali 411 Okay. Lad os dræbe de vantro, i Danmark og vores hellige land, Afsindigstan! 181212 kl. 17.58Af Ali32 Ja! Hvis vi ikke bevæger os frem for at angribe dem på vores hellige krigsheste, så vil de angribe os! 181212 kl. 18.04Af Ali411 Hvem? Hestene? 181212 kl. 18.05Af Ali32 Nej, er du dum eller hvad? De vantro, selvfølgelig! De har besat vores hellige land og fortjener derfor at dø, sådan som ayatollahen af Vanløse sagde i sin fredagsbøn forleden, da han talte om rettruende muslimers pligter. 181212 kl. 18.11Af Ali411 Nemlig! Vi hugger hovederne af dem med vores lyssværd! 181212 kl. 18.12Af Ali32 Hvaffor nogle lyssværd? 181212 kl. 18.19Af Ali411 Det er bare noget, jeg har læst på jihad4you.com! Vi skal bringe de vantro fra mørket og ind i lyset med vores sværd! Og bagefter kommer vi i himlen med 72 jomfruer. Eller også er det 84, det kan jeg ikke lige huske, men der er i hvert fald mange! 181212 kl. 18.20Af Ali32 Ja! Lad de vantro dø i strømme af blod! Gør det yderste af din magt og styrke klar imod dem for at bringe skræk ind i fjendernes hjerter! Er du klar til at kæmpe Profetens kamp? 181212 kl. 18.24Af Ali 411 Ikke lige nu, for min mor har sagt, at vi skal spise. 181212 kl. 18.25Af dadelfar I lyder som et par fornuftige unge mennesker. Kunne I ikke tænke jer at komme en tur til et spændende fremmed land og lære lidt om Profeten og den slags? Der er bjerge og alt muligt! Og lyssværd!
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























