BREAKING NEWS: HER ER DEN HEMMELIGE SUICIDALDEMOKRAT
Finansminister Bjarne Corydon indrømmede sent i aftes, at han er ’den hemmelige suicidaldemokrat’:
»Det er utrolig ærgerligt, at det er kommet frem nu, for jeg har i det sidste par år gjort mig alle mulige anstrengelser for at skjule, at jeg var medlem af det parti«, siger han.
VIGTIG HUND TAGET TIL FANGE AF TALEBAN
Taleban fortsætter bølgen tilfangetagelser i Afsindigstan. I går blev denne kamphund pågrebet. Der skulle ifølge en Talebanleder være tale om en højt dekoreret amerikansk hund med rang af generalløjtnant, som flere gange havde snuset rundt omkring en vigtig Talebanlejr i nærheden af Kandahar, hvor den også blev set grave i jorden under påskud af at lede efter et kødben. Den højt dekorerede hund blev lokket i baghold med en bøf, og tilfangetagelsen betragtes som en af de mest succesfulde operationer i meget lang tid. LYNINTERVIEWPeter Andersen, hvorfor stiller du op som formandskandidat for SF? Du har jo ikke den store erfaring.
»Nej, men jeg synes, at der er behov for en kandidat, der kan udfylde Annette Vilhelmsens tomrum som partiets famlende figur«.
I ØVRIGT MENER VI
at København Zoos direktør bør kastes for løverne. Marius’ venner
ANNONCE
Tag familien med på café i Københavns Zoo! Dagens ret tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag: Nakkekoteletter. UDENKRIGSK
Den schweiziske regering oplyser efter den seneste folkeafstemning, at fremmede fugle ikke længere vil være velkomne i landets kukure.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























