HVÆSERNE MENER
MUNKEMARXISTERNES TALERØR KLYNKER OVER BOG
Pens. agronom Erling Brokkendorf, Tværvej 13, Vrissenbjerg:
Hvor er det dog forudsigeligt, at de rigtige meningers brigade anført af den kulturrabiate avis Politikens chefredaktør Bo Ulideliggaard og munkemarxisternes menighedsblad Information anklager hædersmanden Bent Jensen (som i årtier har ført en utrættelig kamp for at få sandheden frem om de danske femtekolonnepolitikere, der under den kolde krig gik kommunisternes ærinde og var tæt på at gøre Danmark til en sovjetrepublik) for at være uhæderlig.
Vor herre bevares.
Hvis man kan tale om uhæderlighed, skulle de københavnske salonsocialister i stedet kaste et blik på deres åh så frelste proselytter, der i tide og utide tog på dannelsesrejser til Moskva, hvor de mæskede sig i kaviar og vodka serveret af typer som Leonid Bresjnev og Jurij Andropov, hvis disse da ikke havde travlt med at ekspedere systemkritikere til lejrene i Gulag, der af folk som Lasse Budtz, Gert Petersen og Preben Wilhjelm vel nærmest blev opfattet som et yndet udflugtsmål for anderledes tænkende sovjetborgere, der i Gulag fik mulighed for på statens regning at dyrke deres forkærlighed for vestlige idealer.
Næh, Bent Jensen har selvfølgelig misforstået alting og forsøger med sin nye bog, der i parentes bemærket bør være fast pensum i alle landets skoler og de højere læreanstalter, at stille sine politiske modstandere i et uheldigt lys ved at »iføre sig historikerens ham og bruge stort og småt i en uendelighed til at føre sandhedsbevis for, at de, der mente noget andet end ham selv, ikke bare tog fejl, men var moralsk anløbne«, som Politikens åndsfyrste skrev i sin anmeldelse.
Hvis det behager hr. Ulideliggaard, kunne han måske forklare Bent Jensen og alle vi andre intellektuelle undermålere, som har lidt af den vrangforestilling, at Sovjetunionen og kommunismen var totalitære størrelser, der undertrykte deres befolkninger, hvorfor det er så urimeligt at sætte spørgsmålstegn ved de røde medløbere, der med rubler på lommen agiterede varmt for paradiset bag jerntæppet?
Kunne man forestille sig, at deres entusiasme skyldtes ønsket om en betydningsfuld post i den nye danske sovjetrepublik efter revolutionen, hvor de drømte om at stå side om side med de sovjetiske leder på Rådhuspladsen i København, imens tunge militære køretøjer defilerede forbi ad H.C. Andersens Boulevard?
Hvem sagde vrangforestilling?
