Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mark Lennihan/AP
Foto: Mark Lennihan/AP
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansktalende Google-robot var et kæmpehit under juletræet

Siden Google i oktober lancerede en dansktalende digital assistent, er det blevet den mest solgte digitale gadget, fortæller flere elektronikforhandlere.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hey Google! er en hilsen, der formentlig er blevet sagt rigtig, rigtig mange gange siden juleaften.

Den lille grå smarthøjttaler Google Home, der fungerer sammen med stemmetjenesten Google Assistant, har i hvert fald været en populær pakke under juletræet og ser ud til at være danskernes foretrukne digitale assistent.

Der findes talrige digitale assistenter på markedet, og på globalt plan er Amazon Echo og den tilhørende stemmekontrollerede assistent Alexa den foretrukne model. Men Google Home er den første digitale assistent, der forstår og taler dansk – og det har vækket danskernes interesse for de små digitale hjælpere.

Den danske version af Google Home udkom 24. oktober, og siden da har elektronikkæden Elgiganten mærket en stor interesse, fortæller kommunikationschef Frederik Danvig.

»Salget af stemmestyrede højtalere er eksploderet gennem de seneste måneder, og vi har solgt dem i titusindvis alene i julehandlen i december, så de har ligget under rigtig mange juletræer«, siger Frederik Danvig.

Ny på markedet

Da assistenterne er en forholdsvis ny produktkategori, der for blot et år siden ikke fandtes i Danmark i samme grad, er det svært at se, præcis hvor meget deres popularitet er steget.

Frederik Danvig understreger dog, at »højttalere med stemmestyret assistent i den relativt korte tid, de har været på det danske marked, allerede nu udgør en væsentlig andel af vores samlede højttalersalg«.

Hos elektronikforhandleren Proshop nikker de genkendende til den pludselige stigning i assistentens popularitet.

»Ja, det kan vi helt sikkert mærke, det er uden tvivl vores mest solgte vare i juletiden. Jeg vil skyde på, der er blevet solgt 20.000 smarthøjttalere på landsplan. Der er heller ingen tvivl om, at det er Googles egne højttalere, der er mest populære«, fortæller Benjamin Hammersholt, der er category manager hos Proshop.

Han fortæller, at efter at den dansktalende model i oktober kom på markedet, er salget eksploderet.

»Vi har haft den engelsktalende version i vores butikker i et år. I den tid har vi solgt et par hundrede enheder, hvilket ikke er unormalt, fordi det som regel tager tid for forbrugerne at vænne sig til ny teknologi. Men efter at den danske version er kommet, er det virkelig gået stærkt«, siger han.

Pludselig interesse

Google Home og andre digitale assistenter er designet til at hjælpe os med diverse opgaver. Assistenten kan hjælpe med at oprette indkøbssedler og kalenderaftaler, give en vejrudsigt og svare på faktuelle spørgsmål som »Hvornår spiller Manchester City mod Arsenal?«. Alt sammen ved hjælp af brugerens stemme.

Assistenten kan også afspille musik fra Spotify, serier fra Netflix samt tænde for radioen eller tv’et.

Har du andre komponenter til ’det intelligente hjem’, f.eks Philips Hues lyspærer, kan assistenten tænde, slukke, dæmpe eller ændre farven på lyset i rummet.

På det amerikanske marked står Google Home for 24 procent af de solgte digitale assistenter, langt efter Amazon Alexa, der står for 70 procent, men ifølge danske elektronikkæder er det altså Google Home, der har sat sig på det danske marked.

Det er ellers blot et par måneder siden, at det så ud til at blive en lang og sej kamp for techfirmaerne at få de digitale assistenter til at vinde indpas i Danmark.

I august udgav analysefirmaet Accenture en årlig forbrugerundersøgelse med over 24.000 deltagere fra 33 lande, herunder Danmark. Undersøgelsen konkluderede, at Danmark var blandt de lande, der brugte digitale assistenter mindst.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

27 procent brugte dengang assistenter som Siri, Alexa eller Cortana, mens tallet globalt var 44 procent. Samtidig regnede kun 7 procent af danskerne med at investere i en digital assistent i 2018 mod 17 procent på verdensplan.

Den primære årsag til danskernes tilbageholdenhed var ifølge Accenture, at vi ikke bryder os om, at en lille robot i vores hjem analyserer vores forbrugsmønstre, og at teknologien forudsiger og fortolker vores behov.

Samtidig lagres vores data i skyen, hvilket formentlig ikke tiltaler særlig mange danskere, der er det folk i Norden, der går mest op i beskyttelse af persondata.

Sprogbarrierer blev i Accentures undersøgelse også nævnt som en årsag til danskernes tilbageholdenhed, men ikke af lige så vigtig karakter som de førnævnte.

»De digitale assistenter skal nok vinde indpas på det danske marked på sigt, men det kræver uden tvivl nogle mere avancerede assistenter og en større tillid til producenterne blandt de danske forbrugere«, konkluderedeMichael Rask Christensen, der er advanced customer strategy lead hos Accenture, dengang. Accenture ønsker ikke at udtale sig om salgstallene, før næste års forbrugerundersøgelse er landet.

Men både Elgiganten og Proshops salgstal vidner om, at det er gået stærkt de seneste måneder. Lige siden Google 24. oktober lancerede deres dansktalende assistent, er salget steget markant. Og især julehandlen ser altså ud til at have været et vendepunkt. Nu er de digitale assistenter for alvor på vej ind i de danske hjem.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden