Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny Google-telefon lystrer på et vift med hånden

Tirsdag har techgiganten Google lanceret sin nye Pixel 4-telefon, som reagerer på bevægelse.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Google har tirsdag løftet sløret for den fjerde udgave af virksomhedens Pixel-telefon, som der længe har svirret mange rygter om efter adskillige læk.

Google har i noget tid arbejdet med en form for radarteknologi, som kan opfatte og reagere på bevægelse, og denne teknologi er bygget ind i den nye Pixel 4.

Ved at vifte med hånden eller blot holde den op kan brugeren udføre simple handlinger som at slukke en alarm, afvise et opkald eller skifte sang.

Der er også godt nyt til fotoentusiaster.

Pixel 4 kombinerer forbedrede linser med kunstig intelligens for at optimere det optiske zoom og forbedre billeder, som er taget i mørke.

Den vil også indeholde en særlig funktion til at tage billeder af nattehimlen.

Pixel 4-telefonen kommer i USA til at koste fra 799 dollar, hvilket svarer til omkring 5400 kroner.

Den kommer også i en større udgave, Pixel 4 XL, som koster 899 dollar - omkring 6100 kroner.

Pixel 4 kommer i handlen i USA fra 24. oktober.

Google benyttede også tirsdagens begivenhed til at annoncere, at selskabet lancerer sin streamingtjeneste til computerspil, Stadia, den 19. november. Det skriver mediet The Verge.

Tjenesten gør det muligt at spille spil direkte fra browseren uden at skulle hente indhold ned på brugernes enheder.

Prisen ligger på 9,99 dollar om måneden - knap 70 kroner. Stadia skal konkurrere med Apples tjeneste Apple Arcade, som koster knap halvdelen.

En anden afsløring er Googles anden generation af de trådløse høretelefoner Pixel Buds, som ventes at lande i foråret 2020.

Ifølge The Verge har Google analyseret tusindvis af ører for at skabe et design, som vil være så behageligt som muligt for flest mennesker.

Prisen bliver 179 dollar, cirka 1200 kroner.

Google har også opdateret sit stemmestyrede smarthøjttalersystem, som nu hedder Nest Mini, og lancerer en ny og billigere udgave af den bærbare Chromebook, nemlig Pixelbook Go.

Ifølge Torben Vognsen, der er chefredaktør på tech-magasinet Input, vil det af alle de nye produkter kun være Nest Mini, som kommer til salg i danske butikker.

Det bliver i slutningen af oktober.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden