Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Eduardo Munoz/Ritzau Scanpix
Foto: Eduardo Munoz/Ritzau Scanpix

It-giganten Google har tirsdag lanceret nye produkter, herunder en længe ventet fjerde udgave af Pixel-telefonen. REUTERS/Eduardo Munoz

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Redaktør: Danmark går igen glip af fed Google-teknologi

Tirsdagens Google-lancering er årets mest interessante - og uinteressante - teknologipræsentation, lyder det.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

It-giganten Google har tirsdag lanceret nye produkter, herunder en længe ventet fjerde udgave af Pixel-telefonen.

Men de nye Google-produkter går danskernes næser forbi igen-igen, og det er virkelig ærgerligt, mener John G. Pedersen, som er redaktør på hjemmesiden meremobil.dk.

»Google laver generelt sindssygt mange fede ting - fede telefoner, højttalere, termostater, dørklokker, alt mulig fed teknologi«.

»Men vi ser ikke meget af det på vores marked, og det er så ærgerligt. Jeg forstår ikke, at deres ambitioner er så små uden for det amerikanske marked«, siger han.

Pixel 4, som den nye telefon hedder, sætter ellers nye standarder, mener teknologiredaktøren.

»Den har afstands- og bevægelsesfølere, så man kan betjene dele af telefonen uden at røre den. Det er ret innovativt, og der opstår nye muligheder, især for folk med fysisk handicap.

»Samtidig har de lavet nogle fede kameratiltag, som de tager et stort skridt fremad med«, lyder det fra John G. Pedersen.

Med telefonen følger også en stemmeoptagefunktion. Den kan transskribere optagelser og inddele teksten i afsnit ud fra indholdet.

Hvorfor flere lande ikke får glæde af produkterne, må man spørge Google om, siger John G. Pedersen, som dog selv har et forsigtigt bud.

»Jeg gætter på, at Google er dybt afhængige af, at partnere som Huawei, Sony og især Samsung stadig bruger Android-systemet, som Google laver, og stadig bruger Googles services som YouTube, Google Maps og Gmail ovenpå«.

»Hvis Google lancerer sin telefon over hele verden og iværksætter en stor kampagne for at få folk til at købe den, så risikerer de, at for eksempel Samsung siger: 'Hvis I vil samarbejde med os og udbrede Android, hvorfor lancerer I så jeres egen telefon, som I selv markedsfører, og som trækker kunder væk fra os?'«, forklarer han.

Pixel 4-telefonen kommer i USA til at koste fra 799 dollar, hvilket svarer til omkring 5400 kroner.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden