Stjerneadvokater og kommissionsmedlemmer vil onsdag fylde retten i Luxembourg. De samles for at komme med de bedste argumenter i sagen om Google fra 2017, hvor kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen idømte Google en historisk stor bøde på 2,42 milliarder euro. Internetvirksomheden blev dømt for at misbruge sin dominerende stilling til at promovere sine egne produkter på et marked, hvor de, ifølge kommissionen, sidder på omkring 90 procent af alle internetsøgninger i EU.
Kommissionens afgørelse bliver støttet af den tyske regering og store tyske medieselskaber, der mener, at Google og andre internetgiganter, f.eks. Facebook, udhuler markedet for blandt andet annoncekroner.
»Hvis afgørelsen bliver opretholdt, er der åbnet for sager mod andre virksomheder, der ligesom Google blander rollen som neutral søgetjeneste og salget af tjenester. Der er formentlig en række medievirksomheder, der håber på, at dette kan stoppe Google, eBay og Facebook, som de mener, dræber deres businesscaseved at tage annoncekroner fra dem«, siger Christian Bergqvist, der er lektor i konkurrenceret på Københavns Universitet.
På den anden side af sagen står it-mastodonter som Netflix, eBay og Amazon i kø for at bakke Google op. En vigtig sag for alle parter, da afgørelsen enten åbner eller lukker dørene på det europæiske marked for de amerikanske kæmper.
»De store it-virksomheder er bekymrede for en retslig standard, der forbyder selvbegunstigelse, det vil sige promovering af egne produkter, og mange af dem kan hurtigt komme i konflikt hermed grundet deres dobbeltrolle som både markedsplads og sælger af egne produkter«, siger Christian Bergqvist.
Han beskriver, hvordan blandt andre Netflix både har film, som de selv har produceret, og film, der er produceret af andre selskaber. Spørgsmålet for de store it-virksomheder er så: Hvornår må vi promovere vores eget indhold, og hvornår er vi underlagt at skulle promovere vores konkurrenters indhold?
Vestager udsteder sin tredje milliardbøde til GoogleVestagers prestige
»Dominerende virksomheder er forpligtet til ikke at udnytte deres position«, lød det fra Vestager tilbage i 2015, da hun præsenterede sagen for pressen. Men internetgiganten mener ikke, at de forvrider konkurrencen eller optræder usagligt, når de oplister søgeresultater. Der skal jo være et produkt, der står øverst på siden. Hvorfor skulle det være konkurrentens? Det forklarer Christian Bergqvist, der også fortæller, at Google vil argumentere for, at markedet er meget bredere og omfatter f.eks. Amazon.
Da kommissionen uddelte bøden i 2017, udtalte konkurrencekommissæren, at hun ville ønske, at hun havde været »mere dristig« over for Google. Men nu er Margrethe Vestagers kernesag under pres.
»Det vil være et stort politisk prestigetab for Margrethe Vestager, hvis Google vinder appelsagen«, siger Christian Bergqvist om Vestager, der har bygget en stor del af sin karriere i EU op omkring kampen mod de amerikanske techgiganters indtog på det europæiske marked. Vestager har ud over denne ene bøde udstedt to yderligere bøder, der tilsammen overstiger 40 milliarder kroner.
fortsæt med at læse
