Overvej et øjeblik, hvor mange følsomme data, du og alle andre brugere deler på Microsoft Teams eller nedfælder i Outlook, Word eller Excel, der automatisk bliver lagret et sted oppe i ’skyen’. En sand guldgrube for en efterretningstjeneste.
Selskabet bag Office 365, en af de mest udbredte programpakker i Europa, lover nu, at alle de data, der samles ind om brugerne, vil forblive i EU. Løftet gælder også data, der lægges op på cloud-tjenesten Azure.


























