»Der er meget fokus på lys. Men ikke meget fokus på behovet for mørke«.
Det siger Majken Christensen, der er formand for Astronomisk Selskab om den lysforurening, der sker fra byer og boliger.
På Møn har de gjort noget ved det. Øens beboere og myndigheder har i fællesskab skabt en ’mørkereservat’, der placerer øen i verdensklasse, når det gælder stjernekiggeri. Få steder på Jorden har fået papir på at gave en noget nær perfekt nattehimmel, der tillader besøgende at se de myriader af stjerner, som pryder himmelhvælvet. Møn tilhører den lille og udvalgt skare af områder, der har fået et Dark Sky-certifikat.
Møns indsats minder om det, der er mistet i det lyshav, byer og boliger skaber.
Lyset drukner nattehimlen
Majken Christensen efterlyser bedre muligheder for at kunne se de stjerner og den nattehimmel, der i dag som ofte drukner i det lysbad, der sendes op fra gadelamper, skilte, boliger og andre lyskilder i byerne.
»Det er meget sundt, at man en gang imellem ser op og oplever, at man er på en lille klode midt i et univers. Det er fascinerende og dæleme også lidt mærkeligt«, siger Majken Christensen.
Selv bor hun i Odense, hvor udsigten til universet er begrænset. To store drivhusområder på hver sin side af byen stråler så meget mod nattehimlen, at der ikke er meget at se for dem, der kigger op.
Problemet har fået blandt andre Astronomisk Selskab og andre til at sætte fokus på de problemer, lysbadet medfører.
»Jeg har sejlet over Atlanterhavet og været i Atacamaørknen i Chile. Det er to steder, hvor der er utroligt mørkt. Derudover kender jeg ikke til nogen områder, hvor vi kan få den oplevelse«, siger hun - med den væsentlige tilføjelse, at Danmark har et sted, hvor der rent faktisk er taget skridt til at sikre, at nattens stjernehimmel får lov at glimte.
Mørket over Møn er enestående
På Møn kan hun og andre få syn for sagn. Øen har en af de mest mørke nattehimler på det europæiske fastland. Her har lokale beboere og myndigheder samarbejdet om at undgå den lysforurening, der er så ødelæggende for nattemørket - og dermed udsynet til universet. De har på det østlige Møn har beboerne skabt et område, der er internationalt berømmet og hædret for sit nattemørke.
»De fandt ud af, at deres mørkeværdi lå på 21,75. Det højeste er 22«, forklarer Majken Christensen. Værdien har medført, at Møn/Nyord-området har fået topkarakter, et såkaldt guldcertifikat, fra den internationale organisation Dark Sky Association.
Det placerer området som værende i absolut topklasse for stjerneinteresserede på verdensplan. Møn og Nyord trådte ind i en eksklusiv klub af områder, hvor mørket får lov at være i fred.
Hvor en storbybo i for eksempel København i heldigste fald kan se op mod 100 stjerner, så er over 5.000 direkte synlige i det lysmæssigt uforstyrrede område på Møn og Nyord.
»Når der er så mørkt får man som person en oplevelse, der ikke kan findes ret mange andre steder i verden. Man kan se så meget mere og se meget svagere stjerner. Vor placering i universet bliver så tydelig«, siger Astronomisk Selskabs formand.
Fælles indsats skal beskytte stjernehimlen
Manden bag den fornemme hæder, Møn har fået, er Tom Axelsen. Han er civilingeniør og amatørastronom og tilflytter. Han kom til Møn for syv år siden - og blev straks bjergtaget af den nattehimmel, han pludselig kunne se.
»Det er den klareste og mørkeste, jeg har oplevet i Danmark«, fortæller han.
Han kendte til ordningen fra en af de britiske kanaløer, Sark og fik den idé, at Møn kunne forsøge også at få stemplet som et førsteklasses sted at betragte stjerner og planeter i noget nær perfekt nattemørke.
»Vi havde mørket. Og de målinger, jeg lavede, var i verdensklasse. Så det var med at få det dokumenteret og få myndigheder og befolkning med på ideen«.
Det gik over al forventning. Alle var interesserede i at støtte arbejdet med at få sat Møn på det astronomiske verdenskort og beskytte øens nattehimmel mod lysforurening.
I Naturstyrelsens områder på Møn og øen Nyord blev der stillet krav til belysningen. Og ved de landsbyer, gader og ejendomme, der ligger i området, gik kommunen og beboerne med til at prøve at hindre lys, der spreder sig ud og op mod himmelhvælvet. Det er ikke så kompliceret at passe på det mørke, der giver udsynet: Lamper ved beboelser kan have bevægelsessensorer, så de ikke lyser konstant. De pærer, der anvendes uden døre, må ikke være for hvide og dermed blændende i deres lys.
Opbakningen fra Mønboerne var solid og omfattende, siger Tom Axelsen: »Men folk har også i mange år over for familie og venner pralet af, hvor mørkt her kunne være. Folk er stolte over det. Det er noget helt særligt«.
Sidste år i marts opnåede Møn så sit Dark Sky-certificat som et af blot 70 steder i verden, der har papir på at have »en enestående og fornem kvalitet i sine stjernenætter«.
Møns mørke trues af byernes lysforurening
Selv om det mønske mørke dermed fik papir på at være i international topklasse, så er det truet af den lysforurening, der breder sig.
»Amerikanerne, der skulle certificere os, spurgte, om det nu kunne passe, at der var så mørkt, når der var en millionby mindre end 100 kilometer væk. De har også en helt anden kultur omkring gadelys om natten. De har de her nøgne pærer, der spreder lys ud i alle retninger«.
Ikke desto mindre har Dark Sky-eksperterne en pointe, mener mønboen: »Vi kan se lyskupler fra Tyskland og ser, at der kommer lys fra omgivende områder. En af de største kilder til lysforurening på Møn og Nyord er København og Malmø. Man kan tydeligt se to lyskupler, men de når ikke særligt højt op. Lys bevæger sig over utroligt lange afstande«, forklarer Axelsen.
»Lysforureningen i Danmark stiger mere end to procent om året. Den certificering, vi har fået, bliver lige så langsomt udhulet. Om nogle år kan det være, at vi er nødt til at rykke ned til kun at have en sølvcertificering. Med projektet håbede jeg, at begrebet lysforurening ville blive alment kendt og der ville komme opmærksomhed på det. Jeg kan se, at det går i den rigtige retning. Opmærksomheden er stigende. Spørgsmålet er, om det går hurtigt nok«.
Kan gavne øens økonomi
Nu er spørgsmålet, om hæderen fra Dark Sky Association og det særlige mønske nattemørke kan få flere til at tage turen til øen for selv at opleve nogle timer i et stjerneskær, hvis lige ikke findes mange andre steder. Lokale gæstgiverier og B&B’er slår sig nu op på at have liggestole med tæpper og soveposer og gode muligheder for at se på stjernehimmelen. Med campinghytter følger stjernekikkerter til lån.
Ifølge Martin Bender, der er direktør i VisitSydsjælland-Møn, kan det mærkes, at den mønske nattehimmel er noget helt særligt.
»Når himlen vil det, så har vi et fantastisk naturskabt produkt, der ikke finder sin lige hverken i Danmark eller i Europa som sådan«, siger han.
Men han vil ikke spå om de turismemæssige resultater af det hædrede nattemørke i området: »Vi er ikke begyndt måle på det endnu. I øjeblikket er vi ikke der, hvor vi begynder at gøre status på resultatet af Dark Sky. Men med vandreruten Camønoen kunne vi se, at der gik lidt tid, før det kom i gang«, forklarer han med henvisning til en anden særlig attraktion, øens turisterhverv har slået sig op på.
Møns nattemørke vil blive promoveret mere i fremtiden, venter han og er sikker på, at mønboernes indsats for at dæmpe lysforureningen og sikre, at stjernevrimmelen kan ses, gavner øen: »Når Mælkevejen står flottest føler man sig som en del af noget større«.
Samme ydmyge begejstring for det, mønboerne får lov at se om natten, har Tom Axelsen: »Storheden rammer alle, der oplever det her«.
Få steder i Europa har fået bevis for, at stjernernes lys kan få lov at blive set. De er alle Dark Sky-parker.
1: Albanyà, Spanien. Satser på astroturisme og havde sidste år 15.000 besøgende.
2: Ballycroy Nationalpark, Irland. Oprettet i et tyndt befolket område og er nu bl.a. vært for en årlig Dark Sky-festival.
