0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyhed – quiz mod Politikens redaktion i JuledystenTag quizzen

To kvinder får nobelpris for at have opfundet en gensaks, der kan klippe os raske

En fransk og en amerikansk forsker har opfundet en gensaks, der kan rette genfejl, og som allerede nu er ved at revolutionere verden. En teknologi, som også kan misbruges.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
© Johan Jarnestad/The Royal Swedish Academy of Sciences
Foto: © Johan Jarnestad/The Royal Swedish Academy of Sciences

Den franske mikrobiolog Emmanuelle Charpentier og den amerikanske professor Jennifer Doudna fik i dag tildelt Nobelprisen i Kemi for deres opfindelse af gensaksen, Crispr, som kan lave præcise ændringer i arvemassen hos planter, dyr og mennesker med kirurgisk præcision. Teknologien kan for eksempel bruges til at rette arvelige og sygdomsfremkaldende genfejl eller til at slå gener ud i celler, så man kan blive klogere på, hvilken rolle generne spiller.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De fleste kender godt ’søg og erstat’-funktionen i et tekstbehandlingsprogram, hvor man lynhurtigt kan screene et dokument for en bestemt stavefejl og rette den med et fingerknips.

Det lyder utroligt, men et forskerpar har gennem de seneste otte år udviklet en banebrydende teknologi, en gensaks, der på tilsvarende vis og med en kirurgisk præcision kan rette fejl i den genetiske kode hos planter, dyr og mennesker, der består af en nærmest endeløs række af de fire bogstaver a,g,c og t.

Der er en god grund til at nævne gensaksen, der er døbt Crispr/Cas9. For onsdag modtog de to videnskabskvinder, franske Emmanuelle Charpentier og amerikanske Jennifer A. Doudna, nobelprisen i kemi for deres banebrydende opdagelse fra 2012, som i dag er i fuld gang med at revolutionere verden.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden