0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Nyt studie antyder, at kinesere og danskere smager bitre smage forskelligt

Broccoli smager anderledes for danskere end kinesere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bitre smage som broccoli, rosenkål og mørk chokolade smager ikke på samme måde i munden på danskere og kinesere.

Det fremgår af to nye studier fra Københavns Universitet (KU).

»Vores studier viser, at langt de fleste kinesiske testpersoner er mere følsomme over for bitre smage end de danske«, siger manden bag studierne, Wender Bredie.

Han er professor ved Institut fra Fødevarevidenskab på KU.

De to studier har testet 152 deltageres følsomhed over for bitre smage, ved at lade dem smage på bitterstoffet 6-n-propylthiouracil, også kaldet Prop.

75 af testpersonerne var danske, mens 77 kom fra Kina. Her var resultat, at danskerne ikke er lige så gode til at smage bitre smage som kineserne.

Spidsen af tungerne blev også undersøgt

Derudover undersøgte man, med hjælp fra Datalogisk Institut i København, spidsen af personenernes tunger.

Her tog man billeder, som blev undersøgt med kunstig intelligens, der kunne kortlægge de såkaldte fungiformede papiller på tungerne.

Papiller, der sidder forrest på tungen, indeholder nemlig en stor del af vores smagsløg.

»Vi kan se en sammenhæng mellem hvor kraftigt, man smager bitterstoffer, og hvor mange af de små knopper kaldet papiller, man har på tungen«, siger Wender Bredie.

Han understreger dog, at der skal undersøges et større antal tunger for at kunne konkludere med sikkerhed, at der er tale om en helt generel forskel mellem danskere og kinesere.

Forskningen er kommet til verden med støtte fra blandt andet Arla Foods.

Det er der en god grund til. Ifølge Wender Bredie kan forskningen nemlig bruges til at fokusere et fødevareprodukt til en bestemt verdensdel.

»Det er selvfølgelig vigtig, når man er fødevareproducent i en globaliseret verden, at kende de forskellige opfattelser af mad i forskellige etniske grupper«.

»Den viden kan man bruge til at udvikle produkter, der passer til præferencer i grupperne«, siger Wender Bredie.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce