0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nasa gennemfører første køretur på Mars

Rumkøretøj bevægede sig torsdag seks en halv meter på 33 minutter på Mars, melder Nasa fredag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nasa/jpl-caltech/Ritzau Scanpix
Foto: Nasa/jpl-caltech/Ritzau Scanpix

På den røde jord anes hjulspor, efter at Nasa-rumkøretøjet 'Perseverance' for første gang kørte sig en tur på Mars.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nasas rumkøretøj ’Perseverance’ har gennemført sin første prøvekørsel på Mars, oplyser det amerikanske rumagentur. Rumkøretøjet bevægede sig torsdag seks en halv meter på 33 minutter, melder Nasa fredag lokal tid. Den korte tur var en mobilitetstest, og Nasa sigter mod at kunne køre ture på 200 meter eller mere.

Det sekshjulede køretøj bevægede sig fire meter fremad, vendte på stedet mod venstre og bakkede derefter omkring to en halv meter for at parkere midlertidigt.

»Robottens sekshjulstræk reagerede fremragende«, siger Nasas ingeniør Anais Zarifian.

»Vi er nu sikre på, at vores køresystem er klar til brug og kan tage os hen, hvor end videnskaben fører os i løbet af de næste to år«, lyder det videre.

Nasa/Ritzau Scanpix
Foto: Nasa/Ritzau Scanpix

Sådan ser der ud i Jezero-krateret, hvor Nasa-rumkøretøjet 'Perseverance' landede på Mars og nu har bevæget sig rundt for første gang.

Skal indsamle jord og sten

Køretøjet, der vejer omkring et ton og er på størrelse med en lille bil, landede succesfuldt på Mars 18. februar efter en cirka 480 millioner kilometer lang rejse gennem rummet.

Landingen blev fulgt med spænding, for meget kunne gå galt, da køretøjet skulle bremses fra cirka 20.000 kilometer i timen til almindelig ganghastighed ved Mars’ overflade.

Kun omkring 40 procent af alle missioner sendt til Mars har ifølge Nasa været succesfulde. Det lykkedes dog for ’Perseverance’ at lande sikkert. ’Perseverance’ forventes at udforske Mars’ overflade i mindst to år, hvor robotten skal indsamle sten- og jordprøver og undersøge klimaet og geologien.

Nasa håber, at projektet vil være med til at bane veje for bemandede missioner til den røde planet i fremtiden. ’Perseverance’ er kun det femte rumkøretøj, der lander på Mars. USA har stået bag dem alle. Den første landing var i 1997.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere