0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er delt af Bent Andersen. Som Politiken-abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine venner og familie.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Absurd og ærgerligt«: Frustrerede forskere må ikke se unikke danske virusdata

Mens hele verden hylder de danske coronadata, som Statens Serum Institut har ansvaret for, så sukker internationale topforskere over, at der i de offentligt tilgængelige databaser ikke findes en oplysning om, hvornår den positive coronaprøve blev taget i Danmark. For med den oplysning, Danmark som et af få lande i verden vurderer som personfølsom, ville man potentielt kunne løse gåden om de smitsomme virusvarianter, siger internationalt førende forskere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I Danmark har man kortlagt den genetiske kode hos coronavirus til mindste detalje hos over 100.000 danskere. Hvis den danske database var udstyret med en dato for prøvetagningen, ville man kunne analysere de smitsomme varianter nærmest i realtid. Den oplysning har Statens Serum Institut valgt at holde tilbage, da de mener, at det kan gøre data personhenførbare, som andre lande og førende internationale forskere er uenige i.

Viden

Lige nu sidder virusdetektiver og talknusere i hele verden og forsøger at gøre sig kloge på de smitsomme og gådefulde virusvarianter.

De kigger især på de databaser, hvor lande indrapporterer den fulde genetiske kode for coronavirus – de såkaldte sekventeringsdata – som stammer fra halsskrab fra coronapositive borgere. Forskerne holder et vågent øje med, om der opstår nye mutationer, som begynder at dominere og potentielt kunne være nye smitsomme virusvarianter.

I den forbindelse bliver Danmark nævnt igen og igen, fordi Danmark ligger inde med det bedste og mest komplette datasæt i verden, hvad det angår. Det danske datasæt, som er blevet til i et tæt samarbejde mellem Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, har været et helt uundværligt værktøj til dels at spore de smitsomme varianter som den britiske, brasilianske og sydafrikanske, så snart de blev introduceret til vores land, og dels at inddæmme smitten, så den ikke er kommet ud af kontrol.

Der er dog et problem med det danske datasæt, som Statens Serum Institut har ansvaret for. Man har for at overholde GDPR-lovgivningen ikke forsynet data med den dato, hvor den positive coronaprøve blev taget. Man har blot forsynet data med et ugenummer.

Det lyder måske som en banal detalje, men det betyder ifølge den verdensførende virusekspert Kristian G. Andersen fra forskningsinstituttet Scripps Research i Californien, at han og andre internationale topforskere ikke kan hjælpe danske forskere med at analysere det unikke danske datamateriale og for eksempel nærstudere, hvad der sker med de smitsomme virusvarianter i noget, der ligner realtid.

Du er der næsten

Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.

Opret profil

Annonce

Læs mere