Lige nu sidder virusdetektiver og talknusere i hele verden og forsøger at gøre sig kloge på de smitsomme og gådefulde virusvarianter.
De kigger især på de databaser, hvor lande indrapporterer den fulde genetiske kode for coronavirus – de såkaldte sekventeringsdata – som stammer fra halsskrab fra coronapositive borgere. Forskerne holder et vågent øje med, om der opstår nye mutationer, som begynder at dominere og potentielt kunne være nye smitsomme virusvarianter.
I den forbindelse bliver Danmark nævnt igen og igen, fordi Danmark ligger inde med det bedste og mest komplette datasæt i verden, hvad det angår. Det danske datasæt, som er blevet til i et tæt samarbejde mellem Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, har været et helt uundværligt værktøj til dels at spore de smitsomme varianter som den britiske, brasilianske og sydafrikanske, så snart de blev introduceret til vores land, og dels at inddæmme smitten, så den ikke er kommet ud af kontrol.
Der er dog et problem med det danske datasæt, som Statens Serum Institut har ansvaret for. Man har for at overholde GDPR-lovgivningen ikke forsynet data med den dato, hvor den positive coronaprøve blev taget. Man har blot forsynet data med et ugenummer.
Det lyder måske som en banal detalje, men det betyder ifølge den verdensførende virusekspert Kristian G. Andersen fra forskningsinstituttet Scripps Research i Californien, at han og andre internationale topforskere ikke kan hjælpe danske forskere med at analysere det unikke danske datamateriale og for eksempel nærstudere, hvad der sker med de smitsomme virusvarianter i noget, der ligner realtid.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.