Til trods for at Neil Armstrong for mere end 50 år siden trådte ud på Månens støvede underlag for første gang, er det ikke en let mission at komme tilbage på Månen. De seneste år har mange aktører gjort sig forsøget på en blød landing på Månen. Det har dog langtfra været med lige stor succes hver gang.

Onsdag er det så Indiens tur til at forsøge at lande på Månen med ’Chandrayaan-3’, og den indiske befolkning følger med i den neglebidende mission.

Der er dog rigtig mange ting, der kan gå galt. Og hvis blot én ting går galt, fejler det hele, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle, astrofysiker på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet.

»Det er et spørgsmål om, at det er raketvidenskab«.

Indiens månelanding sker mindre end en uge, efter at et russisk landingsfartøj blev knust under forsøget på at lande i samme område. Senest Indien forsøgte sig, var i 2019. Her lykkedes det at få et moderfartøj i kredsløb om Månen, men også her blev landingsfartøjet knust.

Selv om vi lykkedes med det i 1969 er det ikke ensbetydende med, at man blot kan gøre helt ligesom dengang og være sikker på, at missionen gennemføres.

»Man skal genopfinde nogle ting baseret på ny teknologi og ikke bare den teknologi, man brugte i 1960’erne«, siger Michael Linden-Vørnle og uddyber:

»Det kan godt være, man i princippet ved, hvad man skal gøre, men det er ikke det samme som at gøre det i praksis«.

Nyt rumkapløb er i gang

Der er langt flere aktører i disse år med i ’konkurrencen’ om at få sit fartøj på Månen, end der var i det gamle rumkapløb mellem Sovjetunionen og USA. Kina har allerede rumstationer på ’den mørke side’ af Månen og buldrer frem i rummet. Tidligere i år forsøgte et japansk privat firma at bevæge sig mod Månen samtidig med, at Rusland og USA’s øjne også er rettet den vej.

»Der er et øget fokus på Månen, fordi vi snart vil se mennesker på Månen«, siger Michael Linden-Vørnle med henvisning til Nasa’s langvarige Artemis mission, der har til formål at få mennesket tilbage på Månen.

Ifølge Michael Linden-Vørnle er der tre interessante ting i forhold til at lykkedes med at komme til Månen igen.

For det første er Månen langtfra udforsket i bund. Det kan give os en større viden om solsystemet og dermed vores egen planets historie og udvikling. Samtidig er der en drøm om at lave en base på Månen, hvorfra man kan udforske resten af rummet.

»Den sidste ting handler om Månens ressourcer. Det kan være rigtig interessant for os her på Jorden«, siger astrofysikeren.

Blandt andet den lettere variant af grundstoffet helium, som hedder helium tre, som findes i det fine månestøv på overfladen.

»Når vi et tidspunkt udvikler teknologien til at lave fusionsenergi med helium tre, så vil det være en fantastisk vigtig ressource fra Månen. Så kan vi få fuldstændig ren og sikker energi her på Jorden«, siger han.

Landingen af det ubemandede indiske rumfartøj ’Chandrayaan-3’ på Månens sydpol sker onsdag klokken 14.34 dansk tid.