0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Henrik Føhns: Hvad laver Uber egentlig i Aarhus?

Du tror måske, at Uber har forladt Danmark, men en gruppe eksperter i Aarhus arbejder stadig i døgndrift for firmaet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Viden og Tech analyser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og Tech analyser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hver dag møder 55 mennesker op på et kontor på Åboulevarden i Aarhus’ midtby og arbejder for Uber. Selv om Uber med den omdiskuterede taxalovgivning trak stikket i København og stoppede med at udbyde sin kørselstjeneste til danskerne i april 2017, så lever firmaets udviklingskontor i Aarhus i bedste velgående.

Den såkaldte Uber-lovgivning stiller krav om sædefølere og taxametre ved taxakørsel. Det betyder dog intet for kontoret i Aarhus, der siden 2014 har bygget og leveret centrale dele af den softwareinfrastruktur, som omkring 3 millioner chauffører og 75 millioner passagerer bruger på verdensplan ifølge Ubers egne tal.

Hvor Uber-chaufførerne i København blev betragtet som skruebrækkere, der ødelægger den danske model, så er arbejdspladserne i Aarhus lige den type stillinger, som Danmark godt kan lide: højtuddannede ingeniører og softwareudviklere, hvoraf 20 har en ph.d.-grad på deres cv. Målet er at have 100 ansatte.

Uber-afdelingen i Aarhus er startet af to lokale, som var vendt hjem fra ti år som programmører i USA. De havde gode jobs i Aarhus, men de savnede den særlige udfordring ved at starte noget nyt. Via gamle kontakter kom den nuværende director of engineering, Steffen Grarup, og principal engineer Rene Schmidt i 2013 i kontakt med Uber, der på det tidspunkt var en lille start-up.

Uber er en virksomhed, som mange elsker at hade, men set fra et neutralt teknologisynspunkt, så er Uber utrolig spændende, fordi det er en global virksomhed i døgndrift. Det kræver en effektiv og kompleks it-infrastruktur, der ikke må bryde sammen, men samtidig skal kunne opdateres løbende.

Firmaet, der aldrig sover

Ifølge Steffen Grarup startede Uber med relativt simpel teknologi og et produkt, der lige virkede. Men omsætningen voksede eksponentielt, så teknologien knap kunne følge med. Det første år af aarhuskontorets levetid handlede derfor om meget lange arbejdsdage for at holde systemet oven vande og samtidig skalere det til at møde morgendagens udfordringer. Den hurtige vækst i Uber betyder også, at det software, som skrives i januar, oftest er forældet inden årets udgang.

Normalt ruller store virksomheder deres gennemprøvede opdateringer ud på bestemte tidspunkter. For eksempel er vores netbank ofte lukket om natten på grund af opdateringer, men hos Uber opdaterer man i realtid, fordi firmaet aldrig sover.

Der er ikke plads til et servicevindue i løbet af døgnet, fordi systemet altid er i gang med millioner af mobiltelefoner tilkoblet og endnu flere små transaktioner, der skal behandles uden nedbrud.

Alting foregår live, og Uber kan næsten sammenlignes med en levende organisme i konstant forandring.

Det betyder, at firmaet ikke kan bruge ’hyldevarer’, når det handler om software. De må skrive al software selv, og når det handler om regnskab og transaktioner mellem kunde og chauffører, så udvikles og drives meget af det i Aarhus.

I løbet af en uge laves der cirka 5.000 opdateringer af Ubers software i Aarhus. Der er tale om meget små ændringer hele tiden for netop at undgå store fejl, som kan lægge hele organismen ned. Derfor er der heller ingen særskilte test- og driftsafdelinger i Uber. Kun udvikling.

Til gengæld er der helt i Silicon Valleys ånd plads til at fejle. Der er en forståelse for, at når tempoet er højt, så sker der fejl, som man skal sikre får minimal skade, før man ruller dem tilbage og lærer af fejlen. Det betyder en flad ledelsesstruktur, hvor beslutninger også tages i Aarhus.

Afdelingen i Aarhus laver to ting, som ligger dybt i Ubers systemer: En computerplatform, som alle firmaets transaktioner køres igennem lige fra betalinger til de beregninger, der ligger bag Ubers forsøg med selvkørende biler, og en database, som bruges på datacentre over hele verden og rummer 90 procent af Ubers samlede data.

Intet af det gemmes dog i Aarhus. Her er kun et kontor med bærbare computere, der til gengæld er en del af en global døgnåben it-organisme

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce