Den digitale verden er fuld af tjenester, der giver sig ud for at være gratis sjov.
Men de er ikke helt gratis. Og heller ikke kun for sjov.
Cambridge Analytica høstede data via fjollede personlighedstests på Facebook og brugte dem til at manipulere folk til at stemme for Trump og Brexit. Masser af firmaer bruger apps til at opsnappe personlige oplysninger som vores navne og ansigter. Og digital overvågning er blevet normen og fundamentet for en ny form for data-kapitalisme.
Prisen for at kunne se et fremskrevet billede af sig selv om 10 eller 20 år via en gratis tjeneste som FaceApp er svær at få øje på for de mere end 150 millioner brugere. For hov, pludselig har et russisk firma opsnappet noget af det mest personlige: vores ansigter, som i fremtiden bliver en oplagt måde at identificere os på og særligt værdifulde i kombination med vores navne og andre oplysninger. Hvor de billeder af vores ansigter ender, og hvad de bliver brugt til, er uklart, men ved at acceptere tjenestens vilkår har vi selv foræret dem væk. Firmaet bag FaceApp – russiske Wireless Lab – har derved høstet en gigantisk database af billeder, der giver unikke muligheder for at træne digitale systemer til for eksempel at genkende folks ansigtstræk til overvågningsformål.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
