0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De digitale gratis glæder: Slet ikke sjovt og slet ikke gratis

Der skal måske mere til end oplysning og kontrol, når det gælder informationer, som techfirmaer samler ind via gratis apps.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Alexander Sjöberg/ Faceapp/Alexander Sjöberg/ Faceapp
Foto: Alexander Sjöberg/ Faceapp/Alexander Sjöberg/ Faceapp

Når Politikens journalist Alexander Sjöberg bruger Faceapp til at få et glimt af, hvordan han vil forandre sig med alderen, har han samtidig betalt ved at sende endnu flere data ind i et relativt ukendt russisk firmas store billeddatabase.

Viden og Tech analyser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og Tech analyser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den digitale verden er fuld af tjenester, der giver sig ud for at være gratis sjov.

Men de er ikke helt gratis. Og heller ikke kun for sjov.

Cambridge Analytica høstede data via fjollede personlighedstests på Facebook og brugte dem til at manipulere folk til at stemme for Trump og Brexit. Masser af firmaer bruger apps til at opsnappe personlige oplysninger som vores navne og ansigter. Og digital overvågning er blevet normen og fundamentet for en ny form for data-kapitalisme.

Prisen for at kunne se et fremskrevet billede af sig selv om 10 eller 20 år via en gratis tjeneste som FaceApp er svær at få øje på for de mere end 150 millioner brugere. For hov, pludselig har et russisk firma opsnappet noget af det mest personlige: vores ansigter, som i fremtiden bliver en oplagt måde at identificere os på og særligt værdifulde i kombination med vores navne og andre oplysninger. Hvor de billeder af vores ansigter ender, og hvad de bliver brugt til, er uklart, men ved at acceptere tjenestens vilkår har vi selv foræret dem væk. Firmaet bag FaceApp – russiske Wireless Lab – har derved høstet en gigantisk database af billeder, der giver unikke muligheder for at træne digitale systemer til for eksempel at genkende folks ansigtstræk til overvågningsformål.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter