Vil du have cookies på din computer? Siger du ’ja tak’ til denne lange juratekst for at få en ny app, og må den få adgang til alt på din telefon? Hvem skal se dine opslag på Facebook og Instagram? Dukker der forkerte oplysninger om dig op i søgninger, som du gerne vil have fjernet? Vil du have, at Google Maps skal huske, hvor du har været i seks måneder, i atten måneder eller for altid? Skal dine venner have besked, hver gang du cykler eller har lagt telefonen fra dig?
Fælles for alle de spørgsmål er, at de giver dig – som individ – ansvaret for dit digitale liv. Det lyder umiddelbart fint og rimeligt, for hvem vil ikke gerne selv have kontrol over sit eget liv? Men det er både ufint og urimeligt, for de færreste forstår konsekvenserne af de valg, og det er ikke reel kontrol. Det gælder både børn, unge og voksne, at vi har svært ved at overskue, hvad vores digitale spor kan bruges til senere, og det er uigennemskueligt, at sociale medier er designet, så de skaber de bedste muligheder for at tjene penge på reklamer. Samtidig fjerner det fokus fra virksomheders og myndigheders ansvar for de digitale miljøer, vi lever i.
