Der er mindst to grunde til, at onsdag 6. januar vil gå over i historien.
For det første var det dagen, da hundredvis af voldelige demonstranter gik til angreb på den amerikanske Kongres og udstillede sårbarheden af vores demokratier: en foreløbig kulmination på en accelererende demokratisk krise, der fra USA til Polen og Ungarn har rumlet gennem længere tid.
For det andet var det dagen, der for alvor fik techgiganter som Facebook og Twitter til at erkende deres rolle i den demokratiske krise: Det skete, da de efter kongresstormen fratog selveste USA’s præsident adgangen til de sociale platforme, han i fire år har brugt som afsæt for sine løgne og angreb på amerikansk demokrati og virkelighedsopfattelse.
Sat på spidsen: Manden, der siden 2017 har været betroet koderne til USA’s atomvåben, blev i 11. time af sit præsidentskab fundet for farlig til at have en konto på Facebook og Twitter af de to techkæmpers topchefer.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind