0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvad skal bilen drikke?

Forskeren Claus Felby har skabt røre ved at hævde, at han kan omdanne planter til sprit, så det kan konkurrere med den nu alt for dyre benzin. Men på trods af, at energiselskaberne søger nyt brændstof, bliver hans teknologi mødt med stor skepsis.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Raps er i dag den mest brugte afgrøde til produktion af biobrændstof til biler. - Foto: Claus Bonnerup

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

På Fynsværket ved Odense Kanal lige nord for Fyns største by står det, der af nogen kaldes Danmarks næste store energieventyr.

For andre ligner det mest en genfortælling af 'Kejserens nye Klæder'.

Værket, der i sine kedler omsætter en stadig strøm af kul, olie og gas til varme og energi, sender en lille del af spildvarmen videre til et sindrigt anlæg, der i sine blanke ståltanke og gennem mange meter rør laver planter om til sprit.

Begejstring
Anlægget, der er et prøveanlæg for det såkaldte IBUS-projekt, afprøver en ny teknologi, hvor man med varme og enzymer nedbryder den cellulose, der er i f.eks. halm til glukose - også kaldet sukker.

Den sukker gærer man så til sprit, ætanol, som vi kan blande i benzin og putte i tanken på vores biler. Resterne bliver til foder og tørstof, som kan brændes af i traditionelle kraftvarmeanlæg.

Sådan er planen i hvert fald. Og fortalernes begejstring er stor:

»Med denne teknologi kan vi erstatte hele Danmarks forbrug af benzin med bioætanol (sprit lavet af plantestoffer, red,). Vi skal ikke bruge mere end omkring 330.000 hektar landbrugsjord til at dyrke de nødvendige afgrøder.

Det svarer nogenlunde til, hvad vi i dag bruger på roer. Det er ikke noget problem«, forklarer Claus Felby, professor i træ- og biomasseteknologi ved center for Skov og Landskab på Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole (KVL). Og det har han gjort i tv, radio og i aviser en stor del af den forgangne uge.

Enormt marked for Danmark
Claus Felby er en af mændene bag en ny teknologi til at blande enzymer med planter, så processen i IBUS-anlægget bliver mere effektiv.

Patentet har han givet til KVL, men han vil meget nødig have, at det skal samle støv der.

»I øjeblikket sidder vi i Danmark med rettighederne til en vigtig del af denne teknologi. Men vi skal investere meget mere i den end vi gør nu. Hvis vi venter, løber andre med det, der kunne blive til et enormt marked for Danmark inden for enzymer og produktionsanlæg til bioætanol. Så kan vi få en smule royalties og så om fem år tage over dammen og købe vores egen teknologi tilbage meget dyrere«, siger Claus Felby. Han efterlyser en langt større grad af politisk støtte til udviklingen af brintteknologien.

»Regeringen kunne hjælpe ved at sige: Vi skal have 5 pct. ætanol i benzinen og vi etablerer en midlertidig prisgaranti for bioætanol. Så er der sikkerhed for investorerne. Problemet er, at investeringer i energi er så store, at ingen investorer vil påtage sig dem uden at være ekstra forsikret om, at de kan få dem hjem igen«, siger Claus Felby.

Skepsis
Men begejstringen for spritten er ikke udelt.

På Emmelev Mølle ved Otterup på Fyn små 20 kilometer nord for Fynsværket, er det ikke bioætanol, der er på produktionsplanen.

Det er biodiesel - rapsolie, der blandes med traditionel diesel. Og de har ingen planer om at udvide produktionen med bioætanol.

»Forbruget af dieselolie stiger, mens forbruget af benzin falder, og de fleste bilfabrikker satser på at udvikle dieselbiler fremover. Samtidig er der masser af benzin på markedet. Så jeg tror ikke, der er meget fremtid i benzin og derfor heller ikke i ætanol til at afløse det«, siger direktør Bjarne Simonsen.

Efterlyser politisk støtte
Emmelev Mølle producerer omkring 100 millioner liter biodiesel, hvad der svarer til omtrent 4 pct. af det danske dieselforbrug.

De kunne efter Bjarne Simonsens vurdering uden problemer finde jord til at producere det tredobbelte.

»Vi har ikke brug for flere spiseafgrøder. Vi kan ikke spise os igennem mere mad. Derfor er det energiafgrøderne, som mange landmænd vil vende sig mod«, siger Bjarne Simonsen.

Men også han efterlyser mere politisk støtte til brændstof baseret på planter. Emmelev Mølle afsætter al deres produktion i udlandet, for i modsætning til f.eks. Tyskland vil den danske regering ikke give afgiftslettelser til miljøvenligt brændstof.

»Det betyder, at vi ikke har et hjemmemarked. Og det er alt andet lige ikke særligt økonomisk at have en fabrik liggende i Danmark, hvor al produktionen skal sendes til udlandet«, siger Bjarne Simonsen.

Statoil dyrker hvede
På den anden side af Storebælt, ved Kalundborg ligger energiselskabet Statoils raffinaderier. Herfra udskiber de en lang række brændsler baseret på 'gammeldags' olie fra jorden.

Men firmaet begyndte for et par år siden at interessere sig for biobrændsler, især ætanol. Landbruget på egnen var blevet ramt, da sukkerfabrikken i Gørlev lukkede i år 2000, og Statoil så en mulighed for at starte en produktion af ætanol lavet af hvede.

»Men vores beregninger viste os, at det ikke kunne betale sig lige nu. Vi kan ikke konkurrere med den billige ætanol fra Brasilien, hvor sukkerrørsindustrien giver store mængder billigt overskudsmateriale, der let kan gæres til ætanol«, forklarer informationschef i Statoil Søren Bjælka.

Derfor efterlyser også han økonomisk støtte til bestræbelserne for at lave brændstof baseret på planter.

Men kun i en periode til man har afprøvet om teknologien i testanlæg som IBUS-anlægget på Fynsværket, kan blive rentabel.

»Vindkraft udviklede sig jo også fordi det blev begunstiget i en periode. Men det er vigtigt, at det er en periode, der skal bruges til udvikling. Så må vi se om det bliver rentabelt, når vi kan begynde at bruge billige råvarer som brasilianerne«, siger Søren Bjælka.

Endnu længere østpå, på Frederiks Kanal i det indre København, er skepsissen over for bioætanol endnu større. Her bor det uafhængige konsulentfirma EA Energianalyse. Firmaet er specialiseret i rådgivning inden for energisektoren, og for partner Hans Henrik Lindbo ser bioætanol ikke særligt attraktivt ud.

For dyrt
»Spørgsmålet er, om det overhovedet er en god idé, at lave biomassen om til flydende brændstof. Alle scenarier peger på, at verdens energiforbug vil galoppere derud ad de næste årtier. Derfor vil der blive kamp om alle energikilder. Og det er energifråseri at lave biomasse om til ætanol. Processen er meget energikrævende, og de regnestykker, jeg har set, viser, at man faktisk bruger lige så meget energi på at lave ætanolen, som man får ud af det. Og det vil de nye teknologier ikke ændre på«, siger Hans Henrik Lindbo.

I Danmark har vi tradition for at fyre overskydende halm og anden biomasse af i kraftvarmeværker. Det giver en ret god og simpel udnyttelse af energien.

Hans Henrik Lindbo er skeptisk overfor, om man kan udnytte energien nær så effektivt, hvis man skal lave biomassen om til flydende brændstof.

»Hvis forskerne kan sandsynliggøre, at de kan lave bioætanol uden at tabe særligt meget af energien i processen, så mener jeg, at de har fat i den lange ende, men jeg er skeptisk. Et er, at man kan udvikle nye teknologier, der kan gøre det muligt at bruge f.eks. træflis eller halm til gæring. Men den sidste del af processen, gæringen, destillationen og rensningen af ætanolen, er processer, vi i mange år har brugt og optimeret på. Så man skal ikke regne med at kunne hente store fremskridt der. Det bruger stadig en masse energi«, siger Hans Henrik Lindbo.

Claus Felby er uenig
»Vi er tæt ved at have udviklet mikroorganismer, der kan lave ætanol ved høje temperaturer, 65 til 70 grader. Når man laver ætanolen ved så høje temperaturer er det meget nemt at destillere den ud. Det kan formentlig reducere energiforbruget til destillation med 90 procent«, siger han.

Han medgiver, at man får mere energi ud af biomassen ved at brænde den af uden at lave den til ætanol, men det er ikke afgørende, mener han.

»Der er masser af biomasse til rådighed. Og vi kan få endnu mere, hvis man begynder at dyrke specialiserede energiafgrøder. Så det er ikke et spørgsmål om at bruge den det ene eller det andet sted. Og så skal man tænke på, at vi har mange andre teknologier, der kan lave el og varme fra vindmøller til atomkraft. Men der er ikke mange alternativer til benzin«, siger Claus Felby.