Et talent af samme kaliber som atomfysiker Niels Bohr sidder måske lige nu på et af landets universiteter og brænder inde med banebrydende ideer. Vi ved det bare ikke. Og måske får vi det aldrig at vide, frygter fem anerkendte danske forskere. De mener, at for meget forskning bliver styret af politikere – den såkaldte strategiske forskning, hvor der er en forventning om resultater inden for et konkret område. Og der må også gerne komme salgbare produkter ud af det. Målet er at styrke Danmarks konkurrenceevne på vigtige forskningsområder.

Status på spil
Men det går ud over den frie forskning, mener de fem forskere. De er samtidig formænd for de fem faglige forskningsråd, der fordeler en del af midlerne til den frie forskning. I en kronik i Politiken i dag kommer de med en skarp kritik af regeringens forskningspolitik. De mener, at Danmark risikerer at miste sin fine internationale status som forskningsnation.

»Ved at satse på strategisk forskning risikerer Danmark både at tabe en masse penge og at fjerne fundamentet for vores videnssamfund. Det videnssamfund, som ellers skulle holde os oppe i den globale konkurrence og komme patienterne til gode«, siger Lars Fugger, professor i medicin og formand for Forskningsråd for Sundhed og Sygdom.

I 2004 kunne forskningsrådene uddele 999 millioner kroner til frie forskningsprojekter og 306 millioner til strategiske. Siden er de strategiske midler blevet mere end fordoblet, mens de frie midler har ligget nogenlunde stille. De fem forskere frygter, at man kvæler genialiteten og det overraskende i dansk forskning.

»Mange af Einsteins og Bohrs tanker er jo opstået ud af den blå luft. En sådan originalitet og genialitet kan man ikke planlægge«, siger professor i astrofysik Jes Madsen, Aarhus Universitet, og formand for Forskningsrådet for Natur og Univers.

Minister: Forskere forvrænger billedet