0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dødssejlere

Kæmpe krydstogtskibe med mange tusind passager besøger jævnligt Grønlands forblæste, isbjergsfyldte østkyst. Rammer et sådan skib et isbjerg, aner Grønlands miltitære kommando ikke deres levende råd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
??
Foto: ??

Krydstogtskibe har ingen is-armering. Rammer det et isbjerge, bliver siden revet op som med en dåseåbner.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Grønland besøges i stigende grad af enorme luksuslinere, der tager turen rundt om Kap Farvel og op langs de viltre, øde områder på den grønlandske østkyst. Farvande fyldt med uberørt skønhed, men også is og undervandsskær, der ikke findes på noget kort.

Hos den grønlandske militærkommando river man sig i håret over situationen. For hvad skal man gøre, hvis et skib som Royal Princess, der for nyligt passerede den vej med 2.812 mennesker ombord, går på grund?

Uden erfaring
»Det er kaptajner med ingen erfaring i området og ingen landkendte folk ombord. Hvis de støder på et isbjerg og bliver nødt til at sende folk i bådene, så ved vi ikke, hvad vi skal gøre«, siger kontreadmiral Niels Erik Sørensen, chef for den grønlandske kommando, da vi besøger kommandoen i Grønnedal i det sydlige Grønland.

Vædderens skipper, Carsten Schmidt, viser på et kort, hvorfor farvandene omkring Grønland er så farlige. Dybdemålinger på kortene ligger ofte i snorlige linjer omgivet af hvidt, ukortlagt hav. Grunde er, at der kun er taget målinger dér, hvor et tilfældigt skib har sejlet - og selv da er det kun at betragte som stikprøver. Grønlands farvande er - dybest set - ikke kortlagte.

Undersøisk is og skær
Læg dertil, at isbjerge kan være lave platforme dækket af vand, i visse tilfælde blå eller sorte som havet og at nogle af de krydstogtskibe, Carsten Schmidt har hørt om, ikke en gang har projektører, der kan oplyse havet og afsløre is i nærheden.

»Der er ingen tvivl om, at man før eller siden får en ulykke med et krydstogtskib, der går på et uopdaget skær eller rammer et isbjerg. Det må være enhver redningsansvarligs mareridt«, siger skipperen.

Kun et skib
Det er den grønlands kommandos forpligtelse at udføre redningsaktioner i havene uden for Grønland, og på østsiden er der kun ét inspektionsskib, der patruljerer. Skibet er af samme klasse som Vædderen.

Der er ingen søredningstjeneste med fly og helikoptere, som man kender det fra Danmark.

Kan ikke nægte adgang
I nogle tilfælde vil det tage inspektionsskibet en uge at komme op til et forlist krydstogtskib. Selv da vil det være umuligt at skaffe plads til 2.800 mennesker ombord på et skib, der har plads til 100 besætningsmedlemmer. I stedet må de landssættes og reddes senere. Risikoen for tragiske katastrofer med store tab af menneskeliv er betragtelige.

Grønlands Kommando har ingen mulighed for at nægte krydstogtskibene adgang. Ifølge international lov er alle farvande åbne for ethvert skib, der overholder internationale regler.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere