Det går galt. Før eller siden vil her blive for varmt eller koldt til, at vi kan overleve. Meteorer, vulkaner, oversvømmelser, istider og andre naturfænomer vil true med at udslette os. Og så er der mikroberne. De små altædende organismer, der kan slå millioner af mennesker ihjel, hvis de rette betingelser er til stede. De kommer. Måske ikke i den nærmeste fremtid, måske går der nogle tusinde år. Men vær sikker på én ting: Nutidens fred og ro er en stakket frist. »Lige nu går det rigtigt godt. Sandheden er, at vi har været heldige. Her er stille nu, men kampen er ikke vundet«, siger hjerneforsker Peter Lund Madsen. Det kan løbe af sporet Han er med på Galathea 3 ekspeditionen for Morgenavisen Jyllands-Posten, og han står denne dag i Vædderens hanger og holder foredrag om menneskets hjerne. »Vi må forberede os på, at det kan løbe af sporet«, siger Peter Lund Madsen. Han nævner den spanske syge som eksempel på en af de helt store dræbere. Det var i 1918, hvor den kraftige influenza slog op mod 100 millioner mennesker ihjel. Og den slags sygdomme lurer også i fremtiden. »Men vi har et våben, der kan frelse os«, siger hjerneforskeren og fortsætter: »Viden«. »Viden skal beskytte os mod de truende farer. Viden skal gøre, at vi kan overleve i fremtiden. Viden er et spørgsmål om liv og død. Og så er vi fremme ved Galathea 3's mission: At indsamle viden«, siger Peter Lund Madsen. Menneskets historie er kort Det er på grund af vores højt udviklede hjerne, at vi er i stand til at dæmme op for de katastrofer, der lurer om hjørnet. Hjernen er temaet for Peter Lund Madsens foredrag i hangaren, der er fyldt til sidste stolerække og lidt til. Bag stolene står flere tilhørere. I det store perspektiv er vores - og vores hjernes - historie kort. Universet opstod for 14 milliarder år siden, jorden for 4,5 milliarder år siden, og det encellede liv for 3,8 milliarder år siden. Os mennesker, derimod, har kun været på kloden de seneste 75.000 år. »Tidsmæssigt er vi en parentes, men alligevel har vi været i stand til fuldstændigt at ændre reglerne for, hvordan livet udspiller sig«, siger Peter Lund Madsen. Vi er en art, der er udstyret med en avanceret hjerne, der giver os omtanke, følelser og en bevidsthed. Det er gældende for alle pattedyr. Og det skal vi være glade for, mener hjerneforskeren. »Se på den hvide haj. Den er fuldstændigt styret af instinkter. Den kan finde føde, den kan parre sig, og den kan slås. Den kan kun det, den er forprogrammeret til at gøre, når bestemte situationer opstår. Den er ikke andet end en flydende tarm. Den hvide haj har en afgørende begræsning i forhold til os mennesker. Når den dør, er den ligeså dum, som da den blev født«, forklarer Peter Lund Madsen. Han klikker en slide frem, der viser forskellige dyr på den hvide hajs udviklingstrin. Deriblandt en fasan. »Den har det der fasan-udtryk i øjnene. Hele livet spørger den sig selv: Hvad foregår der? Og den kommer aldrig bare i periferien af et svar. Så hvis I har en dårlig dag, så gå ud og kig på nogle fasaner, så bliver I i godt humør«, siger han. Sprog giver os et forspring Men tilbage til pattedyrene. Peter Lund Madsen viser ni billeder af forskellige pattedyrs hjerner. En chäferhundehjerne, en myndehjerne, en grisehjerne og så videre. I midten stråler den klart største hjerne: Menneskets. »Vi er simpelthen bedst til at tænke os om«, siger hjerneforskeren og slår ud med armene. Så vi har altså den største hjerne. Heldigvis er vi også bedst til at bruge den. Vi har udviklet sprog, vi kan kommunikere på et langt mere avanceret plan end andre pattedyr. Og det gør en forskel. »Vores status bygger i høj grad på, at mennesket er i stand til at videregive information. Vi har samlet viden sammen, skrevet den ned og formidlet den videre. Sådan er det ikke med de øvrige pattedyr. De starter på bar bund, når de bliver født«, siger Peter Lund Madsen. Vi slipper for mørket Og den formidling er helt afgørende for, at vi ikke går rundt i et totalt mørke og ligesom fasanen aldrig får svar på spørgsmålet om, hvad der egentlig foregår. Vi har sprog og overlevering at læne os opad. Derfor var det ikke kun de gæve folk i Mesopotamien (det nuværende Irak), der for 10.000 år siden fik glæde af, at de fik den gode idé at dyrke jorden. At bedrive landbrug. Idéen spredte sig til resten af jorden med en befolkningseksplosion til følge. Frem til år 1.500 steg antallet af mennesker fra 5 millioner til 120 millioner. »Og for 500 år siden fik mennesket så en ny idé: Maskinen. Det er de gode idéer, der løfter os op over naturens begræsninger. Derfor går det bedre end nogensinde«, siger Peter Lund Madsen. De seneste 500 år er befolkningstallet så eksploderet yderligere til de seks milliarder, vi er på kloden i dag. Så er vi fremme ved Galathea 3's mission: At indsamle viden. Viden, der kan redde os fra den totale udslettelse, der ifølge Peter Lund Madsen er en risiko, vi skal tage aldeles alvorligt. »Derfor skal vi have ny viden om klimaforandringer og finde nye bakterier, der kan kurere sygdomme. Derfor er Galathea 3's mission vigtig«, siger hjerneforskeren.