Han står på dækket og smiler, Minik Rosing. Som togtleder for Galathea 3 ekspeditionens første del er han svært tilfreds med, at vejret på turen fra Færøerne til Grønland var stille uden alt for store bølger. Ikke så meget fordi han er bange for søsyge, kvalme og opkast, men mere fordi, at vejret har tilladt forskerne at tage de planlagte prøver på vej over Atlanterhavet og gennem fjordene ind til Narsarsuaq. Flere prøver end planlagt »Vi har gennemført alt det, vi gerne ville. Og forskerne, der leder efter miljøfremmede stoffer i dyrene på havbunden har faktisk taget flere prøver end planlagt«, siger Minik Rosing, der til daglig arbejder som museumsbestyrer på Geologisk Museum. Tværs over Atlanten har bølgerne på intet tidspunkt været mere end to meter høje, så mandskabet ombord har kunnet betjene udstyret på sikker vis og tage vandprøver, trække med net hen over bunden og så videre. »Vi har fået testet instrumenter, der skal bruges på hele ekspeditionen. Og det har kørt som smurt«, siger Minik Rosing. Skæve netMen der har da været problemer med de net, forskerne bruger. Et er gået tabt, og et andet er slået skævt? »Det er for mig at se små problemer set i den store sammenhæng. En har fortalt mig, at når man fisker med den slags net, så er de som udgangspunkt tabt, når man sender dem ud over rælingen. Så det er faktisk en gevinst, når de kommer op igen«, siger toglederen. Han henviser til til, at forskerne fisker over en havbund, der ikke er godt undersøgt i forvejen. Derfor kan der være sten og klipper, som flår i nettene. Der var også et mindre problem med vandprøverne, fordi lokumstanken blev tømt, da vandhenteren samlede vand i nærheden af skibet. Første resultater af forskningen Men Minik Rosing vil hellere koncentrere sig om, at de første resultater af forskernes arbejde allerede har vist sig. Som beskevet her i på Politikens Galathea 3 hjemmeside har projektleder Lone Gram fra Danmarks Fiskeriundersøgelser allerede fundet bakterier i sine vandprøver. Og hun undersøger nu, om der er tale om de særlige roseobacter bakterier, der muligvis kan bruges til at udvikle ny medicin. »Desuden har Farvandsvæsenet fået fine resultater af deres opmåling i Prins Christians Sund og andre steder«, siger Minik Rosing. Havbunden skal op på dæk Togtlederen ser frem til, at der nu kommer gang i de geologiske undersøgelser af havbunden. Eksempelvis skal projektleder Naja Mikkelsen fra GEUS tage kerner af mudder op fra havbunden i fjordene her i det sydlige Grønland. Formålet er at bestemme fortidens klima og give et bud på fremtidens. Fredag morgen stævnede Vædderen ud gennem fjordene fra Narsarsuaq. Forinden var skibschef Carsten Schmidt en tur i helikopter sammen med Iscentralen i Narsarsuaq for at se, hvor tæt isbjergene står i fjordene. Ingen forskning i Bredefjord Skibets næstkommanderende Martin Sort Mikkelsen forklarer, at der ligger så meget is i Bredefjord, at det ikke er hensigtsmæssigt at sejle derind. Vædderen skal nemlig trække et kabel efter sig og foretage seismiske undersøgelser af havbunden, så forskerne kan finde ud af, præcis hvor de skal tage bundprøver. Og isen risikerer at flå kablet i stykker. Derfor bliver prøverne taget i andre fjorde i området.