Er dette en forskningsekspedition eller et pr-stunt, der har til formål at lokke unge til naturvidenskabsfagene?

»Det er først og fremmest en forskningsekspedition, der giver forskerne mulighed for at arbejde i områder, hvor de ellers ikke har mulighed for at arbejde. Og fordi vi rejser gennem alle klimazoner og gennem de fleste af de store verdenshave, er der projekter, der kan være med hele vejen. Det er enestående«. »Men oven i det er der et undervisnings- og formidlingsperspektiv. Og her er skibet vigtigt, idet det giver en god ramme til at fortælle historier om forskning til alle interesserede. 'Vædderen' bliver en lille verden, som man sender ud i den store verden. Det bør appellere til nysgerrigheden, så vi i fremtiden kan sikre rekrutteringen til uddannelserne og sikre et højt vidensniveau herhjemme«. Idéen har været oppe flere gangeDenne ekspedition er jo opstået som en ide fra Jyllands-Posten og ikke fra forskerside, der jo vil være den normale måde at tilrettelægge et forskningsprojekt. Er det en seriøs måde at bruge forskningsmidler?

»Det er faktisk ikke alene Jyllands-Postens ide. Ideen om en Galathea-ekspedition har været oppe flere gange i forskningsverdenen. I 1970'erne var den oppe at vende, og Zoologisk Museum, der også var involveret i den anden Galathea-ekspedition, har også barslet med ideen tidligere. Det er så Jyllands-Posten, der har haft succes med at gøre ideen til virkelighed«. »Det usædvanlige er til gengæld at lave en jordomrejse. I dag vil man typisk gøre en sådan ekspedition mere målrettet og drage færre steder hen. Men ved at gøre, som vi gør, gør vi forskningsplatformen meget bred og får mange forskellige projekter med«. Gammeldags?Hele ideen om, at cremen af dansk forskning sejler ud i verden på denne måde, virker lidt gammeldags og ikke særlig rationel - så mange projekter knyttet til et skib giver megen spildtid og betyder, at flere af forskerne må gå på kompromis med deres projekter, for at det samlede puslespil kan gå op. Er det en god måde at bruge forskningsmidler?

»Det ville være ideelt, at hvert projekt fik et halvt år på skibet, men det vil til gengæld være umuligt at skaffe penge til. Vi muliggør til gengæld noget, der ellers ikke ville have været muligt. Vi giver så mange, vi kan, en chance for at arbejde og være med. Tid vil altid være en knap ressource, og derfor bliver alle nødt til at møde kompromiser. Sådan var det også på de tidligere ekspeditioner. Jeg synes, at midlerne er anvendt fornuftigt ud fra den betragtning, at så mange forskellige typer af forskning kan gennemføres. Da vi lavede udbuddene, spurgte forskningsrådene sig selv om, hvem der har glæde af en hel jordomsejling. Det har vist sig, at der er en række projekter, der har udnyttet netop det forhold. Det i sig selv er et argument for at bruge pengene. På trods af de kompromiser, der er indgået, mener jeg stadig, at ekspeditionen er forskningsmæssigt forsvarlig«. Under tidspresEn del forskere har klaget over, at projektet har været under enormt tidspres. De har ikke haft tid til at planlægge deres projekter, og skibet har desuden haft svært ved at blive klar til tiden. Der har været problemer med 'Vædderen's manøvresystem, og fejlindkøbet af en bomtrawl til 150.000 kroner vidner også om, at tingene er gået lige lovligt hurtigt. Hvorfor dette tidspres?

»Min bestyrelsesformand (Søren Haslund-Christensen) kommer fra forsvaret, og der holder man sine tidsplaner, og det har vi også gjort. Alt andet lige har vi jo nået tingene, og de ting, du nævner, er forholdsvis små ting. Vi kunne godt have brugt længere tid, men jeg ved ikke, om det havde bidraget med noget. Vi er jo blevet færdige. Det har da slidt på nerverne, men på den anden side har det hele fået en foreløbig ende, idet vi sejler til tiden. Har man et fast tidspunkt, retter alle sig ind efter det, især hvis man fastholder tidspunktet, så alle ved, at det er alvor. Jeg synes, det har været o.k. at beslutte at gøre det på kort tid«. Politisk ukorrekt?Ifølge traditionerne for en national ekspedition besøger Galathea 3 gamle danske tropekolonier. Er det ikke lidt nationalromantisk og politisk ukorrekt?

»Der kom en klynge af denne type projekter fra blandt andet Nationalmuseet. Og jeg tror, det hører til en trend, at vi interesserer os for vores egen kolonihistorie. Jeg ved ikke, om det er romantik, men der er en interesse for det. Nogle af projekterne sammenligner blandt andet, hvordan vi så på hinanden dengang, med hvordan vi ser på hinanden i dag. Hvordan kulturmødet var dengang og nu«. Lige netop. Og nu står vi så med en situation, hvor Danmark med Muhammedtegningerne har bevågenhed, og hvor et kulturmøde med Danmark (og JP) kunne være meget relevant og aktuelt. I stedet for at gribe muligheden for at forbedre forholdet til lande i Mellemøsten vælger man at lægge ruten om og i stedet for at sejle gennem Suez-kanalen sejle syd om Afrika. Det betyder også, at flere store forskningsprojekter amputeres. Hvorfor valgte I at lægge ruten om?

»Beslutningen om at skifte kurs skete tidligt i den såkaldte Muhammedsag. Man kunne sikkert godt have gjort det, du hentyder til. Men vi vidste ikke på det tidspunkt, om vi kunne få lov til at passere Suez i et krigsskib, eller om vi kunne få de nødvendige forskningstilladelser osv. Meget var usikkert, og derfor valgte vi at lægge ruten om for at sikre, at ekspeditionen kunne gennemføres. De fleste af de projekter, der blev berørt, har været i stand til at gennemføre undersøgelser andre steder på ruten. Enkelte har vi måttet opgive«. »Men det er da ærgerligt, at vi nu ikke har det samme fokus på den arabiske verden, som vi ellers ville have haft«. Unik turEt hav af medier er inviteret med.Er der ikke en fare for, at dette massive medieopbud giver bagslag? At folk får for meget - især når det viser sig, at det eneste nye liv, der bliver hevet op fra havdybet, er hidtil ukendte bakterier? Hvad forventer du, at journalisterne skal berette om dag efter dag?

»Det at have flere konkurrerende medier med er jo noget af det, der gør turen unik. Og mange af journalisterne har jo forberedt sig, så det ikke kommer som en overraskelse, at der ikke er en daglig etapevinder. Men jeg er sikker på, at der vil være stof nok og mange historier at fortælle om. I disse år finder man stadig lige så mange nye fiskearter som tidligere. Faktisk ved vi mindre om Jordens overflade end om overfladen på Venus, netop fordi Jorden næsten er dækket af vand. Man kan med ro i sindet følge med, og jeg er sikker på, at der bliver hevet nyheder op af havet«. Galathea 2 fik folkets interesse ved at sige, at de søgte efter en søslange. Hvad er Galathea 3's søslange?

»På vores ekspedition kan man sige, at hvert projekt har sin søslange. For nogle er det bestemte bakterier. For andre selvlysende proteiner. Der er naturligvis den gydemodne ål i Sargassohavet, som myten taler om, men som ingen endnu har fundet. Hvis vi fanger den, så er den jo hjemme. Men vi ved jo ikke, hvad vi har, før vi finder det, og det er det, der gør turen så spændende«. Ikke nervøs ved pressenHvad har været det sværeste for dig i arbejdet med Galathea 3? »At få så mange forskellige kulturer og mennesker til at arbejde i samme retning. Vi taler om mange ministerier, forskergrupper, fag, medier, der skal arbejde sammen. Søværnets folk er vant til meget faste rammer og rutiner, mens forskerne typisk er meget anarkistiske og selvkørende. Der opstår indimellem problemer, men tingene er alligevel løst på grund af velvilje fra begge sider. Dette vil helt sikkert også blive eksponeret i løbet af turen, især når man ved, at den tredje gruppe - pressen - er interesseret i alle typer af historier - også problemhistorierne. Men jeg er nu ikke så nervøs ved det. Jeg er sikker på, at alle vil gøre deres bedste. Skal vi gøre det igen? »Der skal gå noget tid imellem, før det bliver interessant. Men ja, det kan man godt gøre«.