Vi skal en tur om på den anden side af Jorden. Down under til det vestlige Australien blandt klipper og sten og lækkert vand. Det er dog ikke surfere eller dykkere, der er på programmet, men liv fra en helt anden tid. Faktisk 3.430 millioner år tilbage i tiden, før der overhovedet var tænkt på mennesket, skriver det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature i dag. Mikroskopisk Når der bliver talt om liv, handler det dog hverken om natteliv eller dyreliv. I stedet er der tale om spor af biologisk liv i mikroskopisk bakterieform. Og fordi liv lever af noget, påvirker det sine omgivelser. Vores omgivelser. Og det er betydningen af disse påvirkninger, forskerne i Australien har været på jagt efter. I videnskabelige kredse har det længe været diskuteret, om det overhovedet var rimeligt at tale om spor af liv med så tidlige aner. Stromatolitter Diskussionen er gået på, om de såkaldte stromatolitter, som er aflejringer inddelt i lag, enten er opstået af kemiske formationer eller som liv i form af primitive biologiske mikrober. Man er blevet enige om at bestemme alderen på disse, men ikke om, hvorvidt de var garanter for spor af liv. Den diskussion kan være slut nu, skriver Nature, efter at den australske forsker Abigail Allwood har finkæmmet et område med stromatolitter på en 10 kilometer lang strækning. Dansker har rekorden Allwood mener, at det nu er helt sikkert, at stromatolitterne bærer spor af liv, fordi deres strukturer og de miljøer, de befinder sig i, er så varierede, at de kun kan være dannet af organisk liv. Og det liv skulle således stamme fra for 3.430 millioner år siden. Nok er der, ifølge Nature, tale om et gennembrud, men ikke en verdensrekord. For tager vi turen tilbage til Danmark og videre til Grønland, har den danske professor fra Geologisk Museum i København Minik Rosing fundet spor af liv fra endnu tidligere tider. Ikke tale om ny rekord I de lidt køligere omgivelser findes nemlig bjergbæltet Isua, der er 3.800 millioner år gammelt, og her har den danske forsker fundet klippestykker, der viste spor af liv dateret lige så langt tilbage, i form af kulstof. Og selv om Nature lægger op til en ny verdensrekord, føler han sig ikke slået. »Forskere kan også drille hinanden kammeratligt, men her er der ikke tale om en ny rekord. Men det er da vildt interessant, hvis der er tale om opdagelser, der er kommet frem på nyt sikkert grundlag«, siger Minik Rosing. »I det hele taget er det dog interessant at jagte livstegn fra en så fjern fortid. Kun sådan kan man finde frem til de påvirkninger, liv har på sine omgivelserne«. »Det fortæller os, hvor komplekst liv er, og under hvilke forhold liv opstår. Og med mulighederne for at observere blandt andet Mars, er der kommet mere fokus på dette område«, siger han. Klart signal om liv Både den danske og den australske forskning hjælper nemlig med til at lede efter spor af liv på den fremmede planet. I dag har man et meget klart signal om liv på Jorden i form af ilt. Der bliver nemlig ikke produceret ilt uden liv. Men sådan er det ikke på fremmede planeter. Så for at lære dem at kende er det nødvendigt med hjælp fra vores fortid.