Galathea-ekspeditionen er kendt som en sørejse. Men undervejs vil der faktisk præcist som i de gode, gamle opdagelsesrejsers tid blive indlagt en større ballonfærd. Denne gang dog uden passagerer. Til gengæld kommer rejsen til at foregå mange kilometer højere oppe, end selv en hasarderet ballonskipper som gamle Andrée overhovedet turde tænke på, og det er ikke én, men 30 hvide balloner, et hold danske forskere vil blæse op og sende af sted fra 'Vædderen's dæk, når skibet engang er sejlet ind i lunt tropisk farvand. Man kunne snildt forestille sig, at danske klimaforskere kunne finde forskningsprojekter tættere på: Ikke bare vil forskningsleder Niels Larsen med forskerkollegerne Johannes K. Nielsen og Tina Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut måle vanddampe og kolde cirrusskyer oppe i grænselaget mellem troposfæren og stratosfæren. De vil også gøre det ud for Australiens kyster. Men selv om distancerne er store, er det ikke så langt ude, som det lyder. Det er nemlig i stratosfære-lagene over troperne, at der de sidste mange år er sket noget underligt. Og dét underlige vil de gerne måle på og undersøge - både for at blive klogere på klimaændringer og på nedbrydningen af ozonlaget. Fuld damp Det underlige er, at der er tegn på, at mængden af vanddamp i stratosfæren er støt stigende. Endda så hurtigt at det i de sidste tyve år menes at være sket med næsten 1 procent om året. Der er antydninger af, at mængden af vanddamp deroppe kan være mere end fordoblet siden 1950erne. Og det er ikke bare ligegyldigt: Jo flere vanddampe over især polarområderne, jo hurtigere nedbrydes ozonlaget. Desuden spiller dampene en afgørende rolle for klimabalancen: »Hvis det er rigtigt, at mængden af vanddamp siden 1950erne er fordoblet, så kan det få meget stor betydning, for vi ved fra modelberegninger, at vanddampe udgør op til 40 procent af den samlede påvirkning med drivhusgasser. De holder mere på varmen end drivhusgassen CO2«, fortæller Niels Larsen, der er forskningsleder på DMIs sektion for Atmosfæreprocesser. Torden skyder var luft op Niels Larsen og hans to kolleger fra DMI vil derfor måle sig ind på vanddampene og andre sporstoffer for at skaffe sig indsigt i, hvad der kontrollerer deres indtrængen i stratosfæren. Deres fokusområde er UTLS, den internationale betegnelse for overgangen mellem øvre troposfære (upper troposphere) og nedre stratosfære (lower stratosphere). Egentlig er der slet ikke meget, der stiger op i stratosfæren, for den er lagdelt, og al bevægelse foregår vandret. Men under meget kraftig opvarmning - for eksempel ved tropiske tordenbyger - kan der nærmest skydes varm luft op, og det er blandt andet det fænomen, forskerholdet gerne vil undersøge. Det kommer til at foregå i det vestlige Stillehav, men på grund af Galathea-rutens omlægning satser meteorologerne nu måske også på den vestafrikanske kyst, hvor de i forvejen er involveret i stratosfæreforskning på land. Iskrystaller DMI-holdets andet mål med turen er at undersøge de flygtige isskyer eller cirrusskyer, der ligner smukt, tyndt væv højt på himmelen. Når vanddampene stiger opad i de koldere lag, kondenserer de og bliver til iskrystaller. Det skulle betyde, at der var færre vanddampe til at fortsætte højere op i stratosfæren, men de bliver jo altså tilsyneladende flere. »Det stemmer ikke, og det interesserer os selvfølgelig. Spørgsmålet er, hvordan iskrystallerne dannes over troperne. Man har før prøvet at måle på cirrusskyerne, men hvis vi på Galathea kan måle kontinuerligt, kan vi bedre danne os et billede af, hvad der sker, og hvor stor betydning for eksempel tordenvejr har«, siger Niels Larsen, der understreger, at det er konkrete fysiske og kemiske processer, hans team kaster sig over og ikke modelberegninger. Men deres målinger vil kunne forbedre de avancerede klimamodelberegninger og dermed også prognoserne for den bekymrende menneskeskabte opvarmning af hele kloden. 3-2-1-ballon.. Tina Christensen, der er garvet sejler, er den, der rejser med 'Vædderen' for at sørge for udstyret. Når skibet er nået ned i troperne, og et stort tordenvejr er under opsejling, vil hun lægge an til opsendelse af 30 store heliumballoner, der hver især skal bære måleudstyr med sig op i de tyndere luftlag. Hver gummiballon - de ligner dem, gøglere kravler ind i - koster 5000 kroner stykket og vil sprænges i det lave tryk 30-35 kilometer oppe, men forinden skulle de 30 udsendinge gerne via radiosendere have rapporteret ned til Jorden om især temperaturer undervejs op men også om koncentrationen af ozon og vanddampe. Der bliver data til mange års efterbehandling, og da ballonmålinger blandt meteorologer anses for at være langt mere pålidelige end satellitmålinger, er der knyttet store forhåbninger til projektet. Om bord på 'Vædderen' vil meteorologholdet derudover opstille en mikro-lidar (laser-radar), der i klart vejr kan måle tykkelsen af cirrus-skyer, samt et zenith-spektrometer som ved hjælp af reflekteret lys løbende kan måle ozonlagets tykkelse og for eksempel mængden af kvælstofdioxid. På skibet opstilles også en optisk dybdesensor til at måle mængden af cirrusskyerne, deres placering og deres evt. sammenhæng med tykkelsen af ozonlaget. Stratosfæren.dk... At Danmark overhovedet kan blæse ballon med de store og spille en rolle for så udpræget internationalt et forskningsområde, skyldes mange års høj, dansk profil på området, fortæller Niels Larsen. »Vi har stor erfaring fra de arktiske områder, og da europæisk stratosfæreforskning typisk har koncentreret sig netop her, står vi temmelig stærkt. Nu rettes forskningen mere og mere mod troperne, fordi det er blevet klart, at troperne spiller en stor rolle for hele det globale miljø, men da vi i forvejen har de internationale kontakter og netværk, er vi med«. Om projektet med navnet GALA-Sol også kommer med Jorden Rundt vil vise sig. I skrivende stund mangler forskerne penge til efterbehandling af de mange data, og uden dem giver det ikke mening at tage med. De håber dog stærkt at få luft under ballonen. De højere luftlag: Troposfæren med det vejr, vi kender, går op til cirka 10 kilometers højde, i troperne dog helt op til 17 kilometer. Derefter begynder stratosfæren, der strækker sig til 50 kilometers højde. Temperaturerne falder opefter, men begynder at stige igen oppe i stratosfæren, fordi ozon holder på energien. Cirrusskyer: Tynde skyer af iskrystaller.