For allerførste gang er det lykkedes at tage billeder af det stof, stjerner bliver dannet af. Og hvad er det så for noget? Jamen, det er gas! Gasskyer, som i deres indre er flere millioner grader varme og har en kraftig røntgenudstråling. Gas rundt om stjernerne Opdagelsen er gjort af et dansk-britisk forskerhold under ledelse af astrofysikeren Kristian Pedersen fra Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet i København og offentliggøres i næste nummer af videnskabstidsskriftet New Astronomy. Rumforskerne har de seneste 30-40 år regnet med, at der rundt om de stjerner, man kan se fra Jorden, måtte være en form for gas. En gas, der indeholdt stof, som kunne blive til stjerner. Men problemet har været, at man ikke har kunnet få billeder af en sådan gasforekomst. Optaget med svævende teleskop Opdagelsen er gjort ved hjælp af et særligt røntgenteleskop fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA, fortæller astrofysiker Kristian Pedersen: »Vi fik mulighed for at lave i alt 12 timers optagelser fra teleskopet, der konstant svæver i rummet. Og på den tid lykkedes det os altså at indfange den gassky, der svæver over galaksen NGC 5746 - en af de galakser, der er tæt på vores egen galakse, Mælkevejen«. Når man ikke kan fotografere skyen fra Jorden, er forklaringen, at Jordens atmosfære stopper røntgenstrålingen - og så kommer der ikke noget på filmen. »Men fotograferet fra rummet med det specialudstyr, der er om bord, NASA-teleskopet, kom billedet i kassen. Og det er en meget stor tilfredsstillelse«, siger Kristian Pedersen. Teorien var korrekt Billedet bekræfter en række modelberegninger af stjernedannelse, som forskerne på forhånd havde udført ved at fodre en særdeles kraftig computer med enorme mængder astrofysiske informationer. En hel måned regnede computeren, inden den gav sit bud på, hvordan en sådan sky måtte se ud og 'opføre' sig. Og dette gæt viste sig meget langt hen ad vejen at stemme overens med de billeder, NASA-teleskopet optog af NGC 5746. Vokser konstant Denne galakse, der er cirka dobbelt så stor som Mælkevejen, er en spiralgalakse - og det er Mælkevejen også. Og da forskerne kan konstatere, at NGC 5746 konstant vokser, fordi stof fra skyen 'falder ned' på galaksen og danner nye stjerner, regner man med, at det samme må gøre sig gældende i Mælkevejen, forklarer Kristian Pedersen: »Det er jo ikke en proces, der i menneskelig forstand går hurtigt - her taler vi om milliarder af år. Men at skyen før eller siden falder ned i galaksen og bliver til nye stjerner, det er der ikke tvivl om. Skyen mister nemlig hele tiden energi, fordi den udsender røntgenstråler - så jo kraftigere udstrålingen er, desto hurtigere vil processen gå«. Forskerholdet håber nu at få mere flyvetid på NASA-teleskopet. Både for at kigge nærmere på NGC 5746, men også for at studere andre galakser, siger Kristian Pedersen.