Bevæbnet med fiskenet, stærk lim og 70 små satellitsendere går tre forskere om bord på Galathea 3 ekspeditionen med det mål, at færre havskildpadder ender deres dage som bifangst eller menneskeføde. Sådan går det nemlig ofte, når fiskere kaster deres langliner og trawl ud efter hajer, tun, sværdfisk og hvad der ellers er salg i. Eller når fattige lokalbefolkninger spiser skildpadderne, fordi faretruende statistikker om, at de snart er udryddet betyder noget mindre end at blive mæt. Ny viden kan regulere fangsten Men hvis forskerne bliver klogere på, hvor de unge havskildpadder befinder sig hvornår, kan de udstyre regeringer rundt omkring med nyttig viden om, hvordan de bedre beskytter de truede dyr. Det er her satellitsenderne kommer ind i billedet - dem vender vi tilbage til. »Meget af vores arbejde går ud på at tilvejebringe viden, der kan påvise problemer, og som kan bruges til at lovgive f.eks. om reservater eller restriktioner på fiskeri«, siger projektleder og seniorforsker Rune Dietz, der har specialiseret sig i satellitsporing. Forskerholdet består derudover af havskildpaddeeksperterne Rikke Danø og Jesper Møller. Alle tre er uddannet biologer og ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), og til sammen skal de være om bord på mere end halvdelen af den otte måneder lange ekspedition. Unge på vandring I dag ved forskerne en del om voksne havskildpadder af hunkøn, for de kan registrere, hvor og hvornår skildpadderne bevæger sig på land for at lægge æg. Men de ved meget lidt om skildpaddernes liv »fra barn til teenager«, som Rikke Danø udtrykker det. Det fantastiske - og endnu uforklarede - er, at havskildpadder finder tilbage til præcis den strand, hvor de selv blev udklækket 15-50 år tidligere. I mellemtiden har de foretaget vandringer på tusindvis af kilometer tværs over oceanerne. Satelliter giver præcist billede Det er de vandringer, forskerholdet vil kortlægge. Og fordi ekspeditionens rute krydser alle de store oceaner, giver Galathea en unik mulighed for at fange havskildpadderne på helt åbent hav, hvor forskerne normalt må holde sig rimelig nær ved fastland. Allerede i 1967 beskrev havskildpaddeforskningens grand old man, amerikaneren Archie Carr, hvordan han forestillede sig, at unge havskildpadder udklækket på strande langs USA blev ført med havstrømme rundt i Sargassohavet. Men først med den nu eksisterende satellitteknologi er det muligt at kortlægge ruterne præcist. Og det kan føre til at færre må lade livet. »Lad os sige vi finder ud af, at havskildpadderne i Atlanterhavet følger et bælte, hvor der på samme strækning er meget kommercielt fiskeri. Så kan vi sætte fokus på, at hvis vi skal bevare den her truede dyreart, så bliver vi nødt til at fiske på en anden måde eller i et andet område«, forklarer Rikke Danø. Store gule tallerkener Havskildpadder tilbringer 94-97 procent af deres liv under vand, så »det er som at lede efter en nål i en høstak«, siger Rikke Danø. Men om alt går vel, vil begejstrede råb gjalde, når forskningsekspeditionen sejler forbi store, gule tallerkener i havoverfladen - sådan ser havskildpadder nemlig ud, når de er oppe og trække vejret eller ligger og hviler sig, og det er præcis dér, forskerne skal slå til. De skal nærme sig med sagte fart i en mindre båd, sænke et overdimensioneret fiskenet ned under havskildpadden og med håndkraft bugsere dyret, der snildt kan veje 60 kilo, op på dækket. Her vil forskerne måle, veje og tage en dna-prøve på havskildpadden for at fastslå, hvor den stammer fra. Og så vil de lime en af de 70 satellitsendere til en sammenlagt sum af 1,5 millioner kroner fast på dens skjold, så den efter at være sluppet tilbage i havet kan fortælle forskerne om sin færden. Sender position, når den trækker vejret Senderen er på størrelse med en tændstikæske og inden i sidder batterier, som gerne skulle holde i to år. Mellem to metalringe i hver ende af senderen løber strøm, og ovenpå sidder en cirka ti centimeter lang antenne. Hver gang havskildpadden dukker op af vandet for at trække luft, afgiver senderen signal, og via modtagesatellitter 800 kilometer over jorden, kan dens position bestemmes. Så kan de tre forskere - og alle andre der måtte være interesseret - følge på DMU's hjemmeside, hvor de mærkede skildpadder er henne døgnet rundt. Strategier virker Alle syv arter af havskildpadder er truede, og de sidste 10 år er der blevet langt færre som følge af menneskelig aktivitet. Forskerne tør ikke byde på, hvor stort 'redningspotentialet' i deres forskning er. Men undersøgelser fra bl.a. USA viser, at målrettede strategier for fredning og skånsom turisme har vendt en ellers stærkt nedadgående udvikling. Det handler om at finde en balance mellem mennesker og natur, siger Jesper Møller, men: »Jeg kan blive sindssygt gal. Lige siden jeg var lille... jeg var så frustreret over, at man kunne slå blåhvaler ihjel. Og der bløder mit hjerte stadig«. Jurassic Park Egentlig var det tilfældigt, at han og Rikke Danø endte med at skrive biologispeciale om lige havskildpadder. Men nu elsker de dem. »Fordi de er så uragtige«, siger Rikke Danø med henvisning til, at de levede side om side dinosaurerne for 150 millioner år siden og dermed har været på jorden 750 gange så lang tid som mennesket. »Det er ren Jurassic Park«, siger Jesper Møller og tilføjer: »Det er i sig selv fascinerende. Og man bliver virkelig ydmyg over for det dér dyr - at de har kunne klare sig og overleve i 150 millioner år«.