Der er visse ting, som Peter Roepstorff, Ole Thastrup og Martin R. Larsen mangler at finde ud af, før de stævner ud med Galathea. F.eks. hvad der er af farlige dyr på koralrevene ved Stillehavsøerne om natten. »Men på den anden side, hvis jeg skulle dø af at blive bidt af en haj, er det da bedre end at dø i sengen«, siger 63-årige Peter Roepstorff. Han er professor på Syddansk Universitet og sammen med sine to forskningskolleger skal han dykke ned på koralrevene om natten og lyse med ultravioletlys for at finde fluorescerende organismer. Altså dyr eller planter, der lyser op, når de bliver ramt af UV-lys. Finder de nogen, hvilket Peter Roepstorff er sikker på, at de gør, tager de dem med til overfladen for nærmere undersøgelse, og hvis de er særligt interessante, bliver de frosset ned og sendt til Danmark. Håbet er at finde et nyt fluorescerende protein. Altså finde et havdyr eller en plante, hvor den fluorescerende egenskab er koncentreret i et protein, man siden hen kan isolere. Medicinsk sporhund Sådan et protein er et værktøj, man kan bruge i medicinsk forskning. Man kan binde det sammen med f.eks. en ny medicintype og ved at lyse på kroppen med UV-stråler finde ud af, hvor i kroppen proteinet og dermed medicinen befinder sig. På den måde kan man se, om den nye medicin nu også går derhen, hvor den gør mest gavn. Man har allerede sådan et fluorescerende protein, der stammer fra en vandmand i Nordamerika, men man kunne godt bruge nogle flere med anderledes egenskaber. »Vi vil finde nogle flere værktøjer, man kan bruge. Man kan sammenligne det med, at man har en værkstøjskasse, hvor der kun er en hammer i. Den kan selvfølgelig bruges til at slå søm i, men hvis man vil skrue skuer i, er det en fordel med en skruetrækker«, siger Peter Roepstorff. Hvorfor visse havdyr og planter har disse fluorescerende egenskaber, kunne Peter Roepstorff også godt tænke sig at finde ud af. »Et godt bud er, at det på en eller anden måde bruges til at skræmme fjender med, men vi ved det ikke«. Han hælder også til, at den fluorescerende egenskab man finder på koralerne på lavt vand, yder beskyttelse mod solens stråler. Altså er en form for avanceret solcreme. »Men det er alt sammen gætteri«, siger Peter Roepstorff. Drevet af nysgerrighed For Peter Roepstorff er det at komme med på Galathea, dels at få opfyldt en drengedrøm, men også en måde han kan realisere sit projekt. »Principielt kunne vi godt selv være taget derud. Lejet både og udstyr og ansøgt om tilladelser til at forske derude. Men det var bare blevet meget mere kompliceret. Galathea og hele organisationen giver os den infrastruktur, der skal til for at det går meget nemmere«. På spørgsmålet om, hvad de skal finde, før han vil betegne turen som en succes, siger Peter Roepstorff. »Jeg håber på, at vi finder en to-tre proteiner, der har de egenskaber, der skal til for at de kan bruges i videnskabelig forskning, og som dermed kan sættes i produktion. Altså nu taler jeg, som politikerne gerne vil høre det. For den primære drivkraft er jo nysgerrigheden. Det at gå ud i naturen og finde noget, som ingen har fundet før, er jo spændende«.