»Jorden er nu så udforsket, at der ikke er håb om at opdage flere nye, større dyr«. Citat af baron og videnskabsmand Georges Cuvier i 1812. Men siden er verden blandt meget andet blevet beriget med en fire meter lang haj, flere hvalarter, bjerggorillaen og så sent som i 1992 den vietnamesiske Vu Quang-okse, der ligesom okapien fra 1901 ikke blot var en ny art, men en helt ny slægt. Minder om en ræv Nu har man igen fundet et væsen, der ikke ligner noget som helst andet. En gruppe schweizere fra WWF Verdensnaturfonden har fotograferet, hvad de og lokale indonesere mener er, et rovdyr. Det er på størrelse med en huskat, men minder med de kraftige bagben også om en abe, og farven og de meget små ører leder nærmest tankerne hen på en ræv. Forskerne er mystificerede over det, der foreløbig betegnes som ræveabekatten fra Borneo. »Den ligner lidt lemur-aberne fra Madagaskar, men de kan ikke være beslægtede, fordi aberne dernede blev udviklet, efter at Madagaskar løsrev sig fra Afrika. Dyret fra Borneo er så aparte, at der godt kan være tale om en helt ny slægt«, siger Bengt Holst, zoolog og vicedirektør for Zoologisk Have i København. Det mest sandsynlige er dog en ny art, men selv det vil være lidt af en sensation, fordi man regner med, at man kun støder på et nyt større pattedyr hver tredje-fjerde år. Dette årtusinde har dog foreløbig budt på både et par nye brasilianske titiaber i familie med Pippi Langstrømpes Hr. Nilsson og en peruansk dværgspidshjort, som er ved at blive artsbestemt. Fælder og dna Også på Borneo vil forskerne nu forsøge at sætte fælder op for at fange dyret i live og tage dna-prøver. De risikerer dog at skulle kæmpe mod tiden. Den indonesiske regering har planer om at rydde et stykke af regnskoven, svarende til to en halv gange Sjælland, og anlægge en plantage med oliepalmer, der bruges til at producere vegetabilsk olie til blandt andet margarine, kiks, kosmetik og stearinlys. Indonesiens miljøminister har tidligere lovet, at der vil blive taget hensyn til den svindende orangutangbestand og de andre truede dyr og planter. Men på trods af at biologer har påpeget, at oliepalmer ikke vil kunne gro særlig godt på de stejle bjergskråninger, holder det magtfulde landbrugsministerium ifølge de seneste meldinger fast i plantageplanerne. To år gammelt foto Det er en af grundene til, at billederne af rovdyret, der blev taget allerede i 2003, bliver offentliggjort nu - inden Verdensnaturfonden er kommet nærmere en afklaring af, om der er tale om en ny slægt, en ny art eller blot en ny underart. »Det nye dyr er endnu et argument i række mod at rydde regnskoven til fordel for oliepalmer. Vil man udnytte området økonomisk, er det både miljømæssigt og økonomisk smartere at satse på bæredygtig skovdrift og turisme«, siger biolog Jacob Andersen, afdelingschef i Verdensnaturfondens danske afdeling. Miljøeksperterne peger på, at rovdyr har brug for store, sammenhængende områder til at jage i for at overleve. Og zoolog Bengt Holst mener ikke, at det betyder noget i den store sammenhæng, at WWF Verdensnaturfonden bruger opdagelsen politisk. »Faktum er, at man har fundet et kræ, der er specielt. Og så bestemmer FN's konvention altså, at man skal passe på det for at sikre Jordens biologiske mangfoldighed«, siger Holst.