Et storstilet forskningsprojekt om depression er blevet indhentet af fortidens forsømmelser og er på vej ind i et politisk stormvejr. Forskere ved Center for Psykiatrisk Grundforskning i Århus vil anvende nogle af de næsten 9.500 hjerner, som ligger i verdens måske største hjernesamling i kælderen under det psykiatriske hospital i Risskov. Det skriver Kristeligt Dagblad. Fjernet fra patienterne Hjernerne blev igennem årtier fjernet fra afdøde, psykiatriske patienter, uden at de pårørende gav samtykke eller overhovedet fik besked om det. I årene 1945 til 1982 samlede man på den måde hjernerne fra omkring halvdelen af de patienter, som døde på landets psykiatriske statshospitaler. Skal indhente tilladelse Nu stiller et politisk flertal krav om, at forskerne skal indhente tilladelse fra de afdødes familier, inden den nye forskning kan begynde. Kravet støttes af formanden for Det Etiske Råd. »Der er ikke oprindeligt givet tilladelse til hverken at tage hjernerne ud eller anvende dem til forskning. Derfor skal man nu tage kontakt til de efterladte og få tilladelse, for man kan ikke bare uden videre begynde at forske«, siger de konservatives sundhedsordfører, Helle Sjelle.Hun får støtte fra formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF). »Jeg ser med milde øjne på muligheden for at forske i hjernerne, hvis det på nogen måde kan hjælpe mennesker med depression. Men det bør kun ske, efter at man har rettet henvendelse til de efterladte og spurgt, om de kan acceptere det. Det skylder man de efterladte at gøre, efter at man på helt uforståelig vis ikke informerede dem, da man tog hjernerne ud«, siger hun. Samme holdning har Socialdemokraternes sundhedsordfører, Lone Møller, og også de radikales ordfører på området, Charlotte Fischer, vil kræve de efterladte inddraget før forskningen. Venstre afviser Det afvises derimod af næstformand i Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V). »Det kan altid diskuteres, om det var rimeligt, at man ikke orienterede nogen om hjernerne dengang. Men det vil være helt forkert at kontakte de pårørende nu. Det er mennesker, som tidligere har været hårdt ramt ved at miste en slægtning under svære omstændigheder, og vi skal ikke begynde at vække minderne om det«, siger han. Ole Hartling, der er formand for Det Etiske Råd og selv læge, kan godt følge Rudiengaards indvending, men er dog enig det politiske flertal. »Man bliver nødt til at bide i det sure æble, for ellers vil det skjulte i denne sag fortsætte, og forsømmelserne blive gentaget. En informationspligt blev forsømt, og nu skal man gøre, hvad man kan, ved at informere og bede om de efterladtes samtykke til forskningen«, siger Ole Hartling. Har ikke været drøftet siden 1991 Han understreger, at sagen ikke har været drøftet i Det Etiske Råd siden 1991. Dengang anbefalede rådet hjernesamlingens ledelse til at informere pårørende om, at de kunne beslutte, om der måtte forskes i hjernen fra deres afdøde slægtning. Det afviste samlingens ledelse dengang. Professor, dr.med. Raben Rosenberg, der leder af Center for Psykiatrisk Grundforskning og ansvarlig for hjernesamlingen, ønsker ikke at kommentere politikernes krav.