Franske læger transplanterede i weekenden dele af ansigtet fra en hjernedød donor til en kvinde, der var blevet skambidt af en hund. Den franske kvinde blev for halvandet år siden skambidt af en hund i næse, læber og kind. Ansigtet var voldsomt skamferet, og kvinden har lige siden haft store problemer med at spise og tale. Men i forgangne weekend gennemførte et lægehold på et hospital i Amiens i det nordlige Frankrig en delvis ansigtstransplantation fra en hjernedød donor til kvinden, der nu - om alt går vel - får en lettere fremtid. Hjernedød organdonor Det franske magasin Le Point skriver, at vævet, musklerne, arterierne og venerne til transplantationen blev taget fra en hjernedød organdonor i den nordfranske by Lille. Operationen blev udført af et hold ledet af professor Bernard Devauchelle og professor Jean Michel Dubernard. I en udtalelse fra hospitalet hedder det, at den opererede kvindes tilstand er udmærket. Men som andre organtransplanterede patienter vil hun være nødt til at tage immun-undertrykkende medicin for at modvirke kroppens naturlige afstødning af de nye organer. Vil ikke ligne sin donor Lægerne understreger, at kvinden ikke vil komme til at ligne sin donor, men at hun heller ikke vil se ud, som før hun blev skambidt. I stedet vil hun få et 'hybrid' ansigt. Læger har tidligere udført transplantationer af hovedbund og ører, men det er første gang en patient på den måde får ny mund og næse. Ifølge eksperter er mund og næse de organer, det er vanskeligst at transplantere. Til ansigtsoperationer er det bedre at bruge hud fra en anden persons ansigt, der bedre matcher end patientens egen hud fra andre steder på kroppen, som kan have en anden struktur og farve. Teknisk mulig længe Operationen har været teknisk mulig i flere år, men etiske overvejelser og bekymringer om den psykologiske effekt, operationen vil have på patienten, har hidtil afholdt de læger, der forsker i den type transplantationer, fra at gennemføre en ansigtstransplantation. Men læger, der arbejder i den del af faget, siger, at mange - blandt andre brandofre - kan have glæde af udviklingen af transplantationsteknologien.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.