En pr-person for et større medicinalfirma ringede en dag til chefredaktøren af et britisk videnskabeligt tidsskrift og forsøgte at lokke ham til at trykke en artikel, der var skrevet af forskere tilknyttet det firma, hun repræsenterede. Hun var sød og tilbød først at købe 1.000 eksemplarer af artiklen som genoptryk, hvis redaktøren ville sørge for, at den blev offentliggjort. Det ville give en ikke ubetydelig sideindtægt til tidsskriftet. »Og jeg vil også forære dig en middag på en restaurant af eget valg«, sagde hun til redaktøren. Hundredevis af eksempler Redaktøren afslog og kunne derfor senere fortælle historien som en anekdote om dengang, man forsøgte at bestikke ham til at blåstemple et forskningsresultat. Historien er blot en af omkring 200 eksempler på fusk i forbindelse med forskning, som den britiske forening Committee on Publication Ethics (COPE) - Komiteen for Publikationsetik, har samlet. Og det er artige sager, man kan finde på deres liste: Der er forskere, der publicerer resultater fra samme undersøgelse flere steder - let omskrevet - for at komme til at se mere produktive ud. 'Salami-publicering' Dette går under betegnelsen 'salami-publicering'. Der er forskeren, der ikke oplyste, at hans studie af passiv rygning faktisk var sponseret af et tobaksfirma. Der er forskere, der lod mennesker deltage i forsøg uden at fortælle dem om det. Og så er der de rigtigt grove sager, hvor forskere retter i eller ganske enkelt opfinder måleresultater for at få deres teorier til at stemme. »Dårlig videnskab er meget almindeligt. Til gengæld eksisterer perfekt videnskab så godt som ikke - især ikke, når mennesker er indblandet«, siger Richard Smith. Han er nu direktør i konsulentfirmaet United Health Europa, der blandt andet rådgiver regeringer og hospitaler om sundhedspleje. Men før det var han gennem 13 år chefredaktør for et af verdens mest ansete medicinske tidsskrifter, British Medical Journal (BMJ). 'Penge og berømmelse Og han har gennem årene været en skarp fortaler for, at man gør mere ud af at stoppe forskere, der fifler, sjusker eller snyder med deres forskning. Han vurderer, at han i sin tid på BMJ selv har haft omkring 100 artikler i hænderne, der rummede grove eksempler på snyd med resultater eller anden uetisk optræden fra forskerne. »Motiverne er typisk penge og berømmelse. I dag er listen over publikationer på en forskers cv utrolig afgørende, når han eller hun søger job eller forskningsmidler«, siger Richard Smith. Richard Smith har tidligere bistået det danske Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) med at udrede en sag om fusk. Udvalgene - der er tre i alt, der dækker forskellige forskningsområder - er nedsat af det danske Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for at behandle anklager om 'uredelighed', det vil sige alt fra direkte fusk og afskrift til grov sjusk med forskningsresultater eller metoder. »I Storbritannien har vi længe ønsket os noget tilsvarende. Danmark og de andre nordiske lande har fungeret som fyrtårne med hensyn til at håndtere videnskabelig fusk«, siger Richard Smith. Dansk tilbageskridt Derfor beklager han også dybt, at ministeriet med en ny bekendtgørelse om UVVU's arbejde fra 1. august begrænser udvalgenes mulighed for at arbejde betragteligt. »Det er et forfærdeligt tilbageskridt. Det ser ud til, at man svækker institutionen og underminerer betydningen af den. Det videnskabelige samfund er stadig mere bekymret over videnskabelig uredelighed og ønsker bedre redskaber til at behandle sager. De ønsker mere gennemsigtighed. Det lyder som om, den danske regering nu gør det hele mere kompliceret, og som om, at man går imod den internationale trend«, siger han. Ikke bare i England, men over hele verden står det mere og mere klart, at også forskere snyder på vægten. Og kravet om at få et organ til at takle sådanne sager bliver flere i lande, der ikke har uafhængige institutioner til den slags, hvilket stort set er alle lande undtagen de skandinaviske og USA. Antallet af anklager om fusk, der blev sendt til den amerikanske pendant til UVVU: 'Office of Research Integrity' steg sidste år med 50 procent til i alt 267. For få måneder siden offentliggjorde tidsskriftet Nature en amerikansk undersøgelse, der viste, at en tredjedel af de sundhedsvidenskabelige forskere (og det er dem, der publicerer mest) sjusker eller fusker med deres datamateriale. Og i sidste måned tog det ansete tidsskrift British Medical Journal endelig det usædvanlige skridt at advare højlydt mod to navngivne forskere, der endnu ikke er blevet dømt for noget uredeligt, ifølge tidsskriftet fordi ingen har været i stand til at efterforske deres grundlaget for deres forskningsresultater. Data ædt af termitter Den ene, dr. Ram B. Singh, har i mere end 10 år har nægtet at udlevere sine rådata. I nogle tilfælde har han ignoreret henvendelserne, i andre har han undskyldt sig med, at termitter havde ædt alle papirerne. Da British Medical Journal ikke har kunnet få nogen myndighed til at påtage sig opgaven at undersøge dr. Singhs forsknings til bunds, har tidsskriftet fundet det nødvendigt at sende sin egen advarsel ud til offentligheden. Singh er en meget produktiv forsker, der forsker i ernæring. Han er manden bag en meget citeret undersøgelse, der dokumenterer, at også den asiatiske befolkning kan have glæde af en middelhavsdiæt med olivenolie, rødvin osv. »Det er muligt, at der er noget om hans pointer. Men jeg er overbevist om, at hans data er konstruerede og simpelthen opfundet af ham selv«, siger Richard Smith, der gennem årene som redaktør af BMJ løbende modtog artikler fra den indiske forsker. »Problemet er, at vi ikke har nogen måde at bevise det på«. Richard Smith har sammen med flere kolleger i løbet af årene gennemgået de data fra Singh, der er ikke var spist af termitter eller tilbageholdt. Mistanken mod Singh opstod, fordi resultaterne simpelthen passede for godt. De var alt for ensartede blandt de forskellige forsøgspersoner og ifølge en statistiker, som BMJ hyrede, faldt de ud på en måde, der er statistisk umulig. Mens Singh nægtede at samarbejde i undersøgelsen af sig selv, fortsatte han som privatpraktiserende læge fra Moradabad i Indien at sende artikler til forskellige tidsskrifter. De var populære, og han har gennem årene været i stand til at få dem udgivet i respekterede tidsskrifter som Lancet og i American Journal of Cardiology. Alene ét af hans studier er blevet citeret 225 gange i andre tidsskrifter, skriver BMJ. Søger man på internet-søgemaskinen Google på 'mediterranean food singh' er antallet af referencer 54.500. Den anden forsker, der blev navngivet i BMJ, er R. K. Chandra. Han er også inder, men arbejdede på Memorial University of Newfoundland i Canada, da han fik offentliggjort sine forskningsresultater i tidsskriftet Nutrition. Inden da var artiklen blevet afvist af BMJ, der havde store betænkeligheder ved resultaterne. BMJ bad Chandras arbejdsgiver om at se på sagen, da det var den eneste mulighed, tidsskriftet havde for at få undersøgt den tilsendte forskning til bunds. Men inden en undersøgelse kom i gang, havde forskeren taget ulønnet orlov og sagde siden hen sin stilling op. Undersøgelsen blev derfor aldrig gennemført og artiklen fra Nutrition, der handler om, hvorvidt man gennem indtagelse af store mængder vitaminer kan forbedre ældre menneskers kognitive evner, er endnu i cirkulation. Fremtidige forskere vil citere den og undersøgelsens resultater vil optræde som reference i kommende forskning på området på trods af, at den i følge British Medical Journal sandsynligvis er falsk. Derfor har BMJ valgt at advare mod forskerne. I samme åndedrag vælger tidsskriftet endnu engang og med Richard Smith i spidsen at tale for, at der dannes en institution, der kan rydde op i rodet. For mistanken falder ikke blot på enkelte artikler, men på alt, hvad de mistænkte forskere tidligere har publiceret. For de to omtalte forskere alene er der tale om hundredvis af artikler, et arbejde intet tidsskrift har ressourcer eller juridisk bemyndigelse til at undersøge til bunds. Kritik af fyrtårn Blandt de mest iøjefaldende ændringer i den nye bekendtgørelse om det danske kontrolorgan UVVU er, at man fremover kun kan rejse en klage, hvis man er part i sagen i juridisk forstand. Det udelukker alle andre eksperter end dem, der har været direkte involveret i forskningen, men inkluderer ifølge kontorchef i Videnskabsministeriet, Thorkild Meedom, dog redaktøren for det videnskabelige tidsskrift, der overvejer at publicere de pågældende forskningsresultater. Men det inkluderer ikke andre ekspertlæsere af tidsskriftet, der falder over noget mistænkeligt. Desuden kan der kun rejses sager mod personer med en videnskabelig uddannelse. Ifølge flere af udvalgets medlemmer udelukker det blandt andet laboranter, sygeplejersker og studerende. »Mange studerende publicerer artikler under uddannelse. Men de er jo endnu ikke videnskabeligt uddannet og nu altså uden for vores rækkevidde på trods af, at vi tidligere har haft sager med personer, der ikke var videnskabeligt uddannede. Ofte er det laboranter, der som medforfattere af artikler typisk er dem, der er ansvarlige for produktion og analyse af data i forbindelse med forsøg,« siger medlem af udvalget professor Gunna Christensen, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet. 'Uredelighed er uredelighed' Men mest bekymring er der om ændringen, der indskrænker UVVU's arbejde til kun at omfatte offentligt ansatte forskere. Forskning udført af private virksomheder eller privatpersoner kan ikke længere efterforskes, med mindre de selv ønsker at være omfattet af udvalgenes kompetence eller ønsker at medvirke til sagens oplysning, som der står i bekendtgørelsen. »Uredelighed er uredelighed, og vi har tidligere haft sager, hvor medicinalvirksomheder har været indblandet. Det vil være vanskeligere at undersøge i dag,« siger Gunna Christensen. Hun er ikke alene i sin kritik. Alle de medlemmer af UVVU, som Politiken har talt med, er på linje med Gunna Christensen. Eksempelvis siger professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet: »Nu har den private forskning ikke nogen anden vagthund end den selv. Det forekommer mærkeligt i en tid, hvor forskningen får større og større betydning for samfundsmæssige beslutninger, og hvor det offentlige går i større og større samarbejde med private virksomheder. Problemet er jo, at der skabes en måske ubegrundet mistillid, hvis man ikke får den private forskning med«. Kattelem Richard Smith siger: »Hvis det har at gøre med et juridisk problem (at granske privat forskning) er der et problem, Men netop det, mente jeg, var det smukke ved den danske model, at den var etableret af Folketinget, som jo kan definere loven. Der er dog skrevet en kattelem ind i teksten, der giver mulighed for, at UVVU af egen drift kan tage sådanne sager op »i begrænset omfang«. Hvor stor frihed, det reelt vil give UVVU, tør formanden, landsdommer Henrik Waaben dog ikke give noget klart svar på. »Vi noterer os, at der i bekendtgørelsen står ' i begrænset omfang', og det betyder jo, at det i hvert fald ikke kan være flertallet af vores sager, vi på den måde tager op af egen drift,« siger Henrik Waaben. Ved udgangen af september skal videnskabsminister Helge Sander udpege de 36 nye medlemmer af UVVU, der skal arbejde under de nye regler. I mellemtiden konstaterer Richard Smith, at det videnskabelige samfund indtil videre må bevæbne sig med tillid til, at de fleste forskere ikke fusker. 'Luk øjnene op' En tillid, der er baseret på en historisk tro på 'Den Ophøjede og Ubestikkelige' videnskabsmand, som han ironisk siger. »Men det er på tide, vi åbner øjnene. Jeg sammenligner ofte videnskabelig fusk med pædofili, som først i de seneste år er kommet i offentlighedens fokus. Det er som om, at disse emner er alt for uoverskuelige og modbydelige at tænke på, og så kigger vi væk. Historien har også vist os, at det meste fusk simpelthen bliver begravet og ignoreret«, siger han.