At små mus skulle gemme på hemmeligheden bag et af livets helt store mysterier lå næppe lige for. Ikke desto mindre er det i de bette firbenede gnavere, forskere har fundet et hormon, der kan vise sig at gemme nøglen til et længere liv. Hormonet produceres naturligt i pattedyr - herunder mennesker - og kan ifølge forskerne forlænge livet. »Viden som denne udfylder hullerne i det pulsespil, der kan forklare alderdommens udvikling og natur«, siger L. Stephen Coles fra UCLA School of Medicine til Washington Post. Døde før tid Undersøgelsen tog udgangspunkt i et ældre forskningsprojekt fra 1997, hvor forskeren Makoto Kuro-o lokaliserede det såkaldte Klotho-gen i mus, som, når det ødelægges, fremskynder ældningsprocessen. Når Klotho-genet blev fjernet fremskyndedes alle de traditionelle ældningstegn hos musene - hårde arterier, tynde knogler, rynket hud og svage lunger. Og musene døde før tid. 30 procent ældre I det nye projekt vendte forskeren Kuro-o groft sagt processen på hovedet: Ved at tilføre overaktive Klotho-gener blev musene nu mellem 20 og 30 procent ældre - 2,4 til 2,6 år mod 2 år normalt. Forskerne understreger, at der er mange års intensiv forskning endnu, før man kan fastslå, om undersøgelsen med sikkerhed kan bruges på mennesker. Alderdomsrelaterede sygdomme Og selv om spørgsmålet måske ligger lige for, skal man dog ikke forvente, at det evige liv er inden for rækkevidde. I første omgang håber forskerne, at genet kan bruges til at bekæmpe alderdomsrelaterede sygdomme. »Dette er en skelsættende opdagelse. Det er et skridt i den rigtige retning i forsøget på at designe molekulare mekanismer, som kan sikre en sund alderdom og et længere liv«, siger Anna McCormick fra The National Institute of Aging til Washington Post.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.