Så skulle det være afgjort: Det bliver varmere på kloden. Diskussionen om, hvorvidt der sker en reel opvarmning, tog en dramatisk drejning, da et af verdens mest indflydelsesrige videnskabelige tidsskrifter, Science, torsdag bragte tre artikler, der fra hver sin vinkel angriber den amerikanske klimaforsker John Christys arbejde. Christys analyser af satellitdata har ellers været et af de stærkeste kort for de såkaldte klimaskeptikere - de forskere og andre, der mener, at den menneskeskabte drivhuseffekt enten er opspind eller så lille, at den ikke er værd at bekymre sig om. Fejl i Christys analyser Artiklerne i Science peger på, at der har været fejl i Christys analyser, som har undervurderet, hvor meget varmere det er blevet i de seneste 26 år. »Nu bør den diskussion være ovre. Disse tre artikler viser tilsammen, at den holdning, at der sker en reel opvarmning af kloden i et omfang, der passer med klimamodellerne, har vundet diskussionen«, siger Donald Kennedy, ansvarshavende redaktør for Science. Enighed om varme John Christy selv indrømmer, at hans gruppes beregninger har været fejlbehæftede. »Derfor har vi også rettet dem. Vores nyeste datasæt viser, at der er sket kraftigere opvarmning, end vi hidtil har ment«, siger han. Han holder dog fast ved sin overordnede vurdering af, at opvarmningen ikke sker i et alarmerende tempo. »Vi mener, at temperaturen i de seneste 26 år er steget med cirka 0,12 grader celsius per årti. Det mener jeg ikke er alarmerende«, siger John Christy. Satellitmålinger Christys tal baserer sig på satellitmålinger. Målinger ved jordoverfladen viser, at temperaturen er steget med 0,188 grader per årti i samme periode. En af artiklerne i Nature, der baserer sig på samme målinger som Christy, vurderer, at der snarere er tale om en stigning på cirka 0,19 grader. Store stigninger Holder trenden fra de jordbaserede målinger, der efterhånden anses for de mest troværdige, vil Jordens gennemsnitstemperatur i 2100 være knap 2 grader varmere end i dag. Det er det niveau, som blandt andet EU har erklæret for grænsen for det acceptable. Desværre viser de nyeste computersimulationer samstemmende, at temperaturstigningen vil blive større, fortæller Eigil Kaas, leder af klimaafdelingen på Danmarks Meteorologiske Institut. Miljø-konsekvenser »Vores bedste modeller - vores Ferrarier, om du vil - hvor vi medregner alt fra drivhusgasser, partikler, påvirkningen fra solen og fra vulkaner viser ret entydigt, at vi kan regne med temperaturstigninger omkring 3,5 til 4,5 grader i 2100, hvis vi skærer moderat i udledningerne eller fortsætter som nu«. Temperaturstigningen ventes blandt andet at få havene til at stige, medføre mere ekstremt vejr, og paradoksalt nok kan områder som Nordeuropa blive meget koldere, hvis isen på Grønland smelter og stopper Golfstrømmen.