Hvor man tidligere nok har fornemmet, at latter og smil er godt og sundt, er man - typisk for vor tid - nu begyndt at søge dokumentation for det. Det er ikke et helt let foretagende, men efterhånden kan man på basis af international forskning på området danne sig et billede af, hvad latter egentlig antages at være godt for: Aerobic for hjerte og lunger Latter kan hjælpe spændte muskler med at slappe af, mindske produktionen af stresshormoner, styrke immunsystemet, få et menneske til at glemme smerte og til at opfatte smerte som mindre intens. Latter er en slags aerobic for hjerte og lunger, idet den øger kroppens evne til at bruge ilt. Latter bidrager til at sænke blodtrykket. Listen over latterens påståede fysiologiske fortræffeligheder er en hel del længere, og omfatter også bl.a. lindrende effekt for bronkitis og astma. Socialt vidundermiddel Men dertil kommer en række lattergevinster, som f.eks. at latter får dig til at se yngre ud, styrker selvtilliden og gør dig bedre til at omgås andre mennesker. Ikke dårligt klaret af en medicin, der er ganske gratis. Men hvad er det egentlig, der sker med os, når vi griner ? Den danske latterinstruktør og arrangør af Latterens Verdensdag, Thomas Flindt, er ikke i tvivl: »Når du griner, giver du slip, og det er sundt. Når du griner, producerer du dopamin i hjernen. Et glædesstof, som gør dig glad. Det store catch er, at uanset om du griner ægte eller simulerer latter, så producerer du de stoffer. Så du kan faktisk sætte din glæde i gang, og det er det mest fascinerende. Og du producerer adrenalin i hjernen. Det gør dig klar og frisk i hjernen. Og du producerer endorfiner, det er det, der gør, at du slapper af i musklerne. Det er musklernes smertestillende middel. Det er total afspænding«. Latter og kokain Og den gode lattermand har naturligvis ret. Latteren hænger sammen med produktionen af nogle bestemte stoffer i vores hjerne, og her står dopamin og endorfiner tilsyneladende centralt. At kalde dopamin et glædesstof er dog lidt af en forenkling, for i virkeligheden er stoffet hyppigere forbundet med problemer end med fornøjelser. Vel at mærke hvis vi har enten for meget eller for lidt af det. Dopamin er en såkaldt neurotransmitter, et hjernesignalstof, som dannes i hjernens basale områder og i mave-tarmkanalen. Ingen bivirkninger I hjernen har dopamin betydning for fysiske og psykiske funktioner som indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse. Patienter med den invaliderende Parkinsons sygdom har for lidt dopamin, mens patienter med mani og skizofreni behandles med lægemidler, som hæmmer dopamins funktioner. Misbrug af dopaminstimulerende stoffer som f.eks. kokain, speed og amfetamin kan give hallucinationer og psykoser. Latteren er altså også en dopaminstimulerende faktor, helt på linje med de stærkeste former for narkotika. Men heldigvis får man en sund dosis - ganske uden bivirkninger. Med adrenalin, et vigtigt stresshormon, der primært dannes i binyremarven, kan din krop komme i højeste alarmberedskab i en stresset eller faretruende situation. Og endorfinerne, ja, de er så at sige kroppens egne morfinstoffer, hvis egenskaber bl.a. er at kunne nedsætte smertesansningen ved at hæmme aktiviteten i smerteførende nerver til og i hjernen. Latter kurerer ikke alvorlige sygdomme Latter kan med andre ord i sin funktion sammenlignes med en række af organismens udpræget stærke substanser. Men holder det nu også? Virker latteren sundhedsfremmende? Komikeren, lægen og hjerneforskeren Peter Lund Madsen, der selv bruger humoren i stor stil, når han kommunikerer med andre, er kritisk. Lund Madsen har tidligere gjort opmærksom på, at han simpelthen ikke tror på, at humor og latter kan helbrede og give os et sundere liv. »Det er«, siger han, »problematisk når ikke mindst læger vil forklare sygdomme med metaforer og sindsstemninger«. Ifølge Peter Lund Madsen er det en farlig vej at gå. Han mener, at man risikerer at påføre sygdomsramte folk en ekstra byrde og skyld. Der er også en risiko for, at svage sjæle måske tror, at de kan grine sig ud af alvorlige sygdomme. Men lægerne er delte på spørgsmålet. I den anden ende af spektret finder vi nemlig læger som Ole Riis Knudsen, medstifter af Nordisk Selskab for Medicinsk Humor, og Niels Heebøll-Nielsen, formand for den danske afdeling, Dansk Selskab for Medicinsk Humor. Der findes et berømt forsøg, hvor to grupper af kræftpatienter blev sat til at se henholdsvis John Cleese-farcen »Fisken, de kaldte Wanda« og en meget kedsommelig film. Bagefter viste det sig, at hos dem, der havde moret sig godt i et par timer, var indholdet af de proteiner og de dræberceller vi har i blodet for at forsvare os steget. 20 minutter om dagen En del af latterens medicinske effekt kan nok delvis tilskrives begrebet afledning. Hvis man griner og morer sig og kort sagt tænker på noget helt andet end en igangværende smertepåvirkning, føles denne mindre. Det synes et forsøg på et universitet i Californien at være et eksempel på. Her blev en gruppe børn bedt om at holde deres arme nede i koldt vand så længe, de kunne - op til tre minutter. De børn, der samtidig fik lov at se på morsomme videofilm, meldte bagefter om mindre smerter og kunne holde deres arme længere i det kolde vand end de børn, der ikke så på de sjove videoer. Men ét godt grin om dagen er vel ikke nok til at holde sig sund og rask ? Latterinstruktør Thomas Flindt: »For 12 år siden i USA holdt man en lægekonference om latter. Konklusionen var, at 20 minutters latter om dagen er den bedste medicin, du kan give dig selv. Uanset om den er spontan eller om det er en latter, du selv simulerer. Kroppen kan ikke kende forskel. Ingen pille kan give kroppen lige så meget som 15-20 minutters latter om dagen«. Latter og aids Det fysiologiske studie af latter har sågar fået sit eget navn, gelotologi. Og i gelotologiens navn har lægen Paul McGhee i sit nyhedsbrev knyttet forbindelse mellem to så umiddelbart modsatte fænomener som humor og aids. McGhee peger på flere studier, der viser, at humor og latter kan styrke kroppens immunforsvar. Og, siger lægen, et enkelt lovende studie kan måske vise sig at få en plads i kampen mod aids, der som bekendt er en sygdom, der sætter immunsystemet ud af kraft. Processen skulle ifølge McGhee være denne: Aids-viruset (hiv) angriber en type af immunceller kaldet hjælper T-celler. Forskning har vist, at humor og latter kan øge både antallet og aktivitetsniveauet hos hjælper T-celler og øge fordelingen af hjælper T-celler i forhold til suppressor T-celler. Alt sammen noget, der er med til at styrke patientens immunsystem ved at øge immuncellernes evne til at bekæmpe hiv. »Dette er et spændende fund, som antyder, at en god sans for humor ikke blot kan bidrage til patientens evne til at håndtere det følelsesmæssige ved at have aids men også til direkte at bekæmpe sygdommen«, siger Paul McGhee. Beskyttelse mod hjerteanfald Paul McGhee peger også på, at humor har vist sig at kunne øge forekomsten af gamma interferon, en kompleks substans som spiller en vigtig rolle for en række andre celler. Gamma interferon fortæller også forskellige dele af immunsystemet, hvornår det skal være mere aktivt, samtidig med at det regulerer det indbyrdes samspil mellem celler i immunsystemet. Så med mere gamma interferon skulle vi - takket være latteren - kunne styrke vort immunforsvar mod sygdomme. Hjertemedicinere fra University of Maryland i Baltimore har påvist, at latter, kombineret med en aktiv sans for humor, måske kan beskytte et menneske mod hjerteanfald. I en undersøgelse viser de, at mennesker med hjertesygdom med 40 procent mindre sandsynlighed vil grine i en række situationer sammenlignet med mennesker i samme alder uden hjertesygdom. »Det gamle ord at 'latter er den bedste medicin' synes helt bestemt at være rigtigt, når det drejer sig om at beskytte ens hjerte«, siger en af forskerne, professor Michael Miller. Han erkender dog, at men endnu ikke kan sige, hvorfor det er tilfældet. 17 gange dagligt i gennemsnit Et gennemsnitligt voksent menneske ler angiveligt i snit 17 gange om dagen. Da tallet må formodes også at omfatte alle de ikke-grinende, er der nok en hel del af os, der griner rigtigt mange gange hver dag. Men mænd og kvinder griner ikke på samme måde. På Vanderbilt University i Nashville har man analyseret over 1000 latterudbrud fra 97 forskellige mennesker. Og forskerne konkluderer, at mens kvinder har tendens til at »synge« deres latter ud, tager mænds latter ofte form som grynt eller snorkelyde. Kilde: Den Store Danske Encyklopædi