Kastration er et såkaldt irreversibelt indgreb - tages skridtet fuldt ud, er der ingen vej tilbage. En ganske særlig kastrationsvariant har imidlertid den forunderlige egenskab, at den ligefrem kan formidle lykkelige omstændigheder - hvilket ingeniørstuderende på Aalborg Universitet (AAU) i rigt mål drager nytte af. Aalborg i front AAU er i den europæiske elite, når det gælder opsendelse af minisatellitter af typen cube-sat. Det er små 'terninger' med en vægt på bare et kilogram, og de ingeniørstuderende bygger dem selv. Lige nu er 30 meget entusiastiske studerende ved at gøre AAUSAT-II flyvefærdig. Den skal op i 600-700 kilometers højde, hvor den blandt andet skal måle energiudladninger i universet. For at få den lille satellit op, kræves imidlertid noget raketkraft, og det er her, kastrationsprincippet kommer på banen - i Rusland. Satan Russerne har en del gamle SS 18-atomraketter (NATO-kodenavn: 'Satan'), der skal skrottes. De vejer 217 ton stykket, er 36,5 m høje, har intet besvær med at flyve 700 km opad - og piller man den militære glans af en sådan fætter ved at fjerne atomsprænghovedet, har man en højpotent løfteraket. 300.000 kroner betaler AAU for en af pladserne på raketten. Beløbet garanterer, at den lille Aalborgterning transporteres til ønsket højde - men går noget galt herefter, nytter det ikke at brokke sig. Ej heller, hvis man taler med meget høj stemme.